Der er en verden til forskel og det er min oplevelse, at der er mange organisationer, der desværre, helt uforsætligt kommer til at lave mere organisationsindvikling end organisationsudvikling.
Det sker i deres forsøg på at håndtere den voldsomt stigende videnskompleksitet.
Og måske skulle du overveje, om det også sker i din organisation?
Symptomerne på, at I har fået indviklet frem for udviklet jeres organisation kan være mange, men de typiske er:
- Problemer med stress hos medarbejderne
- Bureaukrati og tunge beslutningsprocesser
- Mange ledelsesniveauer
- Nulfejlskultur
- Siloorganisering og udfordringer med tværgående arbejde
- Fastlåste fagområder
- Manglende evne til håndtering af faglig kompleksitet
Hvis I kan genkende nogle af disse, er jeres organisation måske blevet for indviklet? I givet fald, må I genforvilde og herefter genforbinde jeres organisation.
For I skal have skabt en passende forbundethed, så I bliver i stand til at håndtere den aktuelle videnskompleksitet.
Det kan umiddelbart virke totalt uoverskueligt, men det er faktisk ikke så svært. Og effekten vil være enorm.
For forbundetheden vil genskabe livet i jeres organisation og gøre den levende. Og livskraft, puls, flow og bevægelse er løsningen på ovenstående udfordringer.