Projektstyring i praksis

Med denne uddannelse tager du faget Projektstyring i praksis på akademiuddannelsen i ledelse. Bestået eksamen udløser 10 ECTS point. Kurset oprettes i samarbejde med en erhvervsskole. Der er mulighed for at søge SVU-støtte til din deltagelse på kurset, hvis du ikke har en længerevarende uddannelse i forvejen.

Uddannelsen

Med uddannelsen får du styr på din grundlæggende værktøjskasse og indsigt og kompetencer til at styre dit projekt i land inden for den aftalte tid, de aftalte ressourcer og til den aftalte kvalitet.

Uddannelsen består af 3 moduler samt afsluttende mundtlig eksamen. Mellem modulerne skal du bl.a. skrive en projektbeskrivelse på et projekt efter eget valg.

Undervisningen vil være en vekslen mellem teori og træning af grundlæggende projektudviklings- og projektstyringsværktøjer. Du lærer, hvordan du som projektleder følger projekter helt til dørs og trækker viden ud af de erfaringer, du har gjort dig undervejs. Under hele uddannelsen arbejder vi med udgangspunkt i personlige udfordringer med henblik på, at du for alvor kan styrke dine kompetencer som projektleder – og identificere både styrker og udfordringer.

Vi arbejder grundigt med iscenesættelse og facilitering af processer, der understøtter brugen af de underviste værktøjer – og får dig til at brænde igennem! Værktøjerne trænes på realistiske cases, så tankegang, metode og værktøjer er lige til at gå hjem og bruge.

Uddannelsen kan afsluttes med aflevering af en mindre skriftlig opgave, en erhvervscase, på max 2 A4-sider samt mundtlig eksamen i projektstyring på 30 min. Udgangspunktet for erhvervscasen er din projektbeskrivelse.

Det får du med hjem

Uddannelsen giver dig:

  • Indblik i projektarbejdets udfordringer og værktøjer til at håndtere disse
  • Kompetencer i anvendelse og facilitering af de væsentligste projektledelsesværktøjer
  • Metoder til udvikling af projekter
  • Værktøjer til at inddrage og skabe ejerskab hos projektets interessenter
  • Værktøjer til at kommunikere forandringsprojekter og håndtere eventuel modstand
  • Mulighed for at arbejde med personlige problemstillinger og udfordringer i forbindelse med egen projektledelse
  • Dokumentation for et kompetenceløft indenfor projektledelse

Sådan underviser vi

På kurset veksler vi mellem teori, refleksioner i plenum og praksisøvelser med træning i værktøjerne. Vores erfaring er, at det både giver god dynamik og optimal læring. Vi arbejder med udgangspunkt i Danmarks bedstsælgende projektledelses håndbog “Power i projekter og portefølje” af Mette Lindegaard Attrup og John Ryding.

Projektledelse