Kærlig ledelse er en forpligtelse. Den kan ikke delegeres eller placeres i systemer. Den må bæres i handling.
Kærlighed optræder i stigende grad som begreb i ledelse. Ofte som en værdi knyttet til trivsel, tillid og gode relationer. I denne form forbliver begrebet uden reel konsekvens.
I en filosofisk tradition får kærlighed en anden karakter.
Hos Søren Kierkegaard er kærlighed en praksis. Den viser sig i handlinger, der retter sig mod den anden og fordrer noget af den handlende.
Hos K.E. Løgstrup beskrives den etiske fordring som et grundvilkår i menneskelige relationer. I mødet med den anden holder vi noget af den andens liv i vores hænder. Den anden er betroet os, og det indebærer en forpligtelse, der ikke kan fravælges eller udskydes.
Hos Emmanuel Levinas skærpes dette yderligere. Den anden træder frem som et krav, der ikke udspringer af vores valg. Ansvar går forud for beslutning og er asymmetrisk. Det ophører ikke.
Kærlighed fremstår dermed som en forpligtende måde at indgå i relationer på. Det får konsekvenser for ledelse.
Kærlighed som princip for handling
Når kærlighed forstås som forpligtelse, kan den ikke opretholdes som intention eller kulturmarkør. Den må træde frem som princip for handling.
Beslutninger kan derfor ikke alene vurderes ud fra deres effekt på mål og resultater. De må vurderes i forhold til deres betydning for de mennesker, de vedrører.
Det forskyder grundlaget for ledelsens beslutninger.
Effektivitet forbliver relevant. Den er ikke tilstrækkelig. Beslutninger må kunne stå i forhold til den anden. Det indebærer en løbende vurdering af, hvordan handlinger påvirker menneskers mulighed for at deltage, udvikle sig og tage ansvar.
Ikke alt kan bringes til at gå op.
Ledelse bliver dermed en praksis, hvor handling må kunne stå i relationen.
Ansvar, der ikke kan delegeres
Organisationer opererer gennem strukturer, processer og systemer. De kan understøtte handling. De kan ikke bære ansvar.
Ansvar opstår i relationen mellem mennesker og må bæres af den, der handler.
For ledere betyder det, at beslutninger ikke kan legitimeres alene gennem henvisning til nødvendighed, strategi eller systemkrav. Disse forhold kan forklare en beslutning. De fritager ikke for ansvar.
Der findes ikke et neutralt sted at træffe beslutninger fra. Enhver prioritering og organisering får betydning for andre menneskers mulighed for at være til stede og handle.
Det gælder, når opgaver fordeles, når der gives feedback, når der prioriteres mellem tid og kvalitet, og når relationer bringes til ophør.
Det gør noget ved ledelsesopgaven.
Det bliver vanskeligere at søge dækning i systemet.
Det bliver vanskeligere at lade nødvendighed stå alene som begrundelse.
Det bliver vanskeligere at træffe beslutninger uden at tage deres menneskelige konsekvenser med.
Noget går tabt i den bevægelse.
Afstand.
Enkelhed.
Muligheden for ikke at blive berørt.
Kærlighed gør betydningen af handling tydelig.
Ledelse som handling i en fælles verden
Hos Hannah Arendt forstås handling som noget, der træder frem i en fælles verden og får betydning for andre.
Ledelse må derfor forstås som handling, der sætter spor.
Handlinger former relationer, åbner og begrænser muligheder og påvirker, hvordan andre kan træde frem og handle i organisationen.
Kærlighed som handlingsprincip indebærer en opmærksomhed på handlingens virkninger som en del af ledelsesopgaven.
Dømmekraft som ledelsesmæssig nødvendighed
Når kærlighed indgår som princip, kan ledelse ikke reduceres til anvendelse af modeller eller regler.
Organisatoriske situationer er præget af modstridende hensyn og uforudsigelighed. Det kræver dømmekraft.
Dømmekraft er evnen til at vurdere, hvad der er på spil i en konkret situation og handle med opmærksomhed på både det organisatoriske og det menneskelige – også når hensyn ikke kan bringes til at stemme overens.
Nogle situationer lader sig ikke afklare.
Kærlighed fastholder opmærksomheden på den anden som andet og mere end en funktion. Den modvirker reduktion og insisterer på, at situationen ikke kan afgøres alene gennem modeller eller målinger.
Lederen står i situationer, hvor beslutninger må træffes uden sikkerhed for, at de er tilstrækkelige, og hvor konsekvenser ikke kan afgrænses på forhånd.
Det ændrer, hvad det vil sige at træffe beslutninger.
Dømmekraft er en nødvendig del af ledelse.
Effekter i organisationen
Når kærlighed praktiseres som et forpligtende handlingsprincip, ændres betingelserne for samarbejde.
Relationer kan ikke opretholdes som rene funktionelle forbindelser. Mennesker træder frem som deltagere, og det skærper forventningen om ansvar.
Beslutninger bliver vanskeligere at reducere til tekniske spørgsmål. Der opstår et krav om at forholde sig til deres betydning for andre, hvilket øger kompleksiteten i ledelsesarbejdet.
Ledelsesrollen forskydes. Lederen forvalter ikke alene systemer, men træder frem som ansvarlig for de betingelser, andre mennesker arbejder og handler under.
Effekterne viser sig i en ændret måde at være til stede på i organisationen, hvor ansvar og opmærksomhed knyttes tæt til handling.
Afsluttende perspektiv
Ledelse er aldrig neutral. Beslutninger organiserer ikke kun arbejdet. De former menneskers mulighed for at være til stede, tage ansvar og træde frem.
Det placerer et ansvar hos lederen, som ikke kan flyttes.
Det kan ikke indlejres i systemer.
Det kan ikke placeres i processer.
Det kan ikke fordeles uden at miste sin karakter.
Ansvar opstår i relationen og må bæres dér.
Ledelse kan derfor ikke reduceres til metode, model eller rolle. Ledelse er en praksis, hvor lederen indgår i relationer, der allerede forpligter.
Som leder træffer du beslutninger, der får betydning for andre menneskers liv og arbejde. Den betydning følger beslutningen. Den kan ikke fraskrives.
Kærlig ledelse synliggør, hvad ledelse er, når den forstås i relation til andre mennesker.
Og stiller et krav:
At du tager ansvar for det.
Du kan læse om Promentums 1-årige lederuddannelse med certificering i Regenerativ ledelse her
