Improvisation: Dit stærkeste kort som facilitator

af Promentum A/S | jun 15, 2020 | Artikel

Hvorfor skal du som facilitator arbejde med improvisation? Og hvad vil det sige at arbejde med improvisation? I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig hvorfor, at være en god facilitator er det samme som at være at være en god improvisator.

Den dygtige facilitator kan improvisere

Der er mange forståelser af, hvad det vil sige at improvisere. Nogle vil mene, at det handler om at mestre, skabe flow og have overskud. Andre vil mene, at det handler om at være dårligt forberedt.

Min amerikanske facilitator-mentor sagde engang til mig: Maja, hvis du vil blive en rigtig dygtig facilitator, skal du starte til impro-comedy.

Impro-comedy (også kaldet teatersport herhjemme) er den genre, hvor en håndfuld impro-spillere stiller sig på en scene, har forberedt forskellige øvelser med forskellige benspænd, men har brug for bud, ord eller sedler fra publikum til at etablere underholdende scener. Det handler om at etablere sjove og overbevisende scener og konstant inddrage publikum i processen. Hvem er vi? Hvor er vi henne? Sig en følelse! Syng hvad du tænker!  På den måde bruges alle bud, som sjove benspænd for spillerne og gør hvert show helt unikt og kan aldrig gentages igen.

Se et eksempel på impro-comedy fra Who’s line is it anyway:
https://www.youtube.com/embed/VV-ok2LxIUc

Et godt faciliteret samarbejde skaber god energi

Til at starte med fattede jeg ikke hvad min amerikanske facilitator-mentor mente. Først da jeg et halvt år efter sad i Los Angeles hos IO Theatre forstod jeg:

Improvisation er en evne man opnår, når man er så velforberedt, trænet og åbensindet, at man kan være 100 % i øjeblikket og gribe de input, der kommer fra publikum (eller deltagere) og integrere det i arbejdet på en meningsfuld måde.

De mennesker på scenen den aften i IO Theatre var nærværende, engagerende, imødekommende, legende, overbevisende og de havde rigtig god humor. Den aften havde vi det alle sjovt. Og jeg husker, at jeg gik derfra helt høj på energi. Den følelse var et produkt af et faciliteret samarbejde mellem impro-spillere og publikum. Alt hvad der blev lavet, lavede vi sammen.

4 regler fra impro-comedy, der skaber en god facilitator

Hvad har impro-teater med procesfacilitering at gøre?

En del, hvis du spørger mig. I mine snart 10 år lange impro-karriere har jeg altid fulgt nedenstående regler, både når jeg faciliterer og underviser – og når jeg står på scenen med min impro-gruppe. Det hele handler om, at gøre de levende processer så gode som muligt at være en del af.

Jeg oplever, at jeg sagtens kan bruge samme regler, når jeg faciliterer:

  1. Lyt – og brug den information du får: både til publikum og dine medspillere. At være god til at lytte er at være åben og vise villighed til at ændre sig, fremfor at kører sit eget ego-show og koble alle andre af. Ved at være god til at lytte, sørger du for at matche indholdet bedst muligt, med både publikum og medspillere, så alle får noget ud af det.Når du skal facilitere handler det om, at invitere deltagerne og deres tanker ind i processen.Som facilitator får du verbal og nonverbal information hele tiden. Det er vigtigt at anerkende, det dine deltagere deler, så der opstår en god kultur for at bidrage. Dernæst skal du formå at koble den informationen, de giver dig, til dit indhold på en meningsfuld måde. At vise den åbenhed som facilitator giver deltagere en stemning af, at have noget at skulle have sagt og skaber et mere ligeværdigt læringsrum, som jeg personligt holder af. Dernæst forpligter viden til handling. Så gør noget, når dine deltagere direkte eller indirekte siger, at de har brug for pause, repetition, luft i lokalet, at du går videre, fordi de har fattet pointen eller lign.
  2. Sig ja – og: du har måske fået tudet ørene fulde med de ord før, men det at sige ja, giver flere muligheder og kan få os fantastiske steder hen i modsætning til, hvis du begynder at sige til dit publikum, at deres bud ikke er gode nok eller at dine medspillere kommer med forkerte oplæg. Tro mig. Der er ikke noget mere tåkrummende end at se folk stå og sige nej. Når vi siger ja, viser vi mod og kommer gode steder hen.Når du faciliterer, skaber det en inkluderende stemning, når du siger ja og går med dine deltageres bud. Du må gerne gå ud af en tangent sammen med dem, for sådan bliver du selv og andre i rummet klogere. Hellere det, end at du er den, der har alle svarene og ikke gør plads til fortolkning. Der er selvfølgelig nogle ting, som er teoretisk korrekte, men forankringen, af den læring dine deltagere skal have, bliver stærkere, når de selv har fået lov til at nørkle med det – gerne på forskellige måder.
  3. Vær legende: du kender følelsen af at se på et barn og huske, hvor fantastisk det var at give sig hen i en leg, hvor alt kunne lade sig gøre. At være legende er at være åben og turde være sårbar. Det kan være, at publikum ikke vil lege med, men hvis ingen lægger op til leg, låser vi os fast i alvorlige roller og kasser. Og folk i kasser er som regel døde…I rollen som facilitator handler det om ikke at blive for seriøs, men i stedet vise en åbenhed og fleksibilitet til at gå med dine deltageres behov. Det handler om at turde lave sjove øvelser eller energizere. Selvom deltagerne sukker, når jeg siger det, ser de altid meget glade ud bagefter og rummet har fået fornyet energi. For det ER jo rart at grine lidt engang imellem og lave noget, som ikke handler om at sidde ned hele tiden.
  4. Det er helt i orden at fejle: I impro-teater er der ikke noget sjovere, end når skuespilleren giver sig selv lov til at fejle. Det skaber god stemning – og så er det aldrig værre end, at vi bare stopper scenen – Ja tak! Fejl giver grin og kan faktisk give scenerne nogle helt nye muligheder.Når jeg faciliterer beder jeg af og til mine deltagere om at hjælpe mig med at stave. Jeg kan også finde på at fortælle dem, når noget er skredet, eller hvis tingene ikke lige helt gik, som jeg havde forberedt. Det gør noget godt ved rummet at vise den sårbarhed, der ligger i fejlbarlighed. Det skaber tryghed, og når vi først er trygge med hinanden, tør vi også åbne os for det nye og udfordrende og kaste os ud i det sammen. Fejl er en gave til udviklingsprocesser!

Når alt går op i en højere enhed…

Som du kan se, har jeg taget meget med fra improvisationens verden over i min verden som facilitator. Ud over ovenstående leveregler, så husker jeg også altid at skabe variation. Hvad end det er i metoden (samarbejdsøvelser, individuel refleksion, snak om bordet, snak i plenum, snak med en sidemand) eller mit kropssprog og stemmelege. I impro-verden kalder vi det talking heads, når en person så at sige, er oppe i sit hoved, fremfor i sin krop sammen med os andre. Det er kedeligt at se på. Og når noget er kedeligt, mister man publikum.

Sæt alvoren på pause

Som facilitator er man kulturskaber og de fleste læringsrum kan sagtens holde til, at vi trækker vejret dybt og husker at livet ikke behøver at være så alvorligt. Min hypotese er, at vi lærer mere, når der er en kultur for og en tryghed i at kunne fejle. Tænk hvis man kunne nyde tiden under en workshop, fordi det er et rart rum at være i, en veltilrettelagt og inkluderende proces, hvor man føler, at man sammen udvikler sig nye steder hen. Og tænk hvis den stemning kunne bredde sig til andre dele af tilværelsen.

Den største fordel ved impro er frihed

Efter at min amerikanske mentor anbefalede mig at dyrke impro-comedy, er jeg blevet bedre til at mærke energien i rummet og handle på det, der er brug for. Det er dyrke impro har givet mig modet til at gøre noget, når der er brug for det i mine processer. Jeg er ikke længere låst af min drejebog og insisterer på, at det jeg havde planlagt, død og pine skal overholdes, for at mine deltagere får det ud af processen, som de skulle.

For mig er improvisation også evnen til at være til stede og nyde livet. Privat, på scenen, på mit arbejde – og i de processer jeg kører sammen med mine deltagere.

For mere inspiration og lidt ”impro-stemning”: