fbpx

Viden

fra os til dig

Hvorfor skal vi nu snakke om en regenerativ tilgang?

Rune Erlangsen / [email protected]

Om et vigtigt øjeblik i 1987, trippeltlagsorgier og hvorfor bæredygtighed ikke er den endegyldige løsning

Men hvad vil det sige, at en tilgang er regenerativ? Og hvad skal vi bruge den til?

Jo, det er faktisk meget simpelt, og du skal selvfølgelig nok få en forklaring på, hvad det betyder, men vi starter lige med, hvad du skal bruge det til.

Lad os se det i øjnene; det går ikke super for vores lille planet. Vi er i fuld gang med en klima- og biodiversitetskrise (ja, de findes og de accelererer), og derudover har vi en øget sundhedskrise både indenfor det fysiske og psykiske spektrum, og her i vesten er det en stigende problemstilling i forhold arbejdslivet.

Så det du skal bruge en regenerativ arbejdsform til er – ja helt lavpraktisk – at redde verden

Helt lavpraktisk så koster det penge og det udfordrer produktionen. Så det du skal bruge en regenerativ arbejdsform til er – ja helt lavpraktisk – at redde verden, sørge for, at dit fremtidige marked eksisterer samt øge og skabe et positivt fremmende arbejdsliv for dine kollegaer og medarbejdere.

Det sidste er vigtigt ift. at få folk til at blive i jeres virksomhed (læs: så de ikke søger til andre organisationer, der kan levere det gode arbejdsliv – vi har pt. den største opsigelsesrate nogensinde) og dels kan levere og arbejde bedre for organisationen.

Og ja, det her lyder nok som en god omgang green washing, men ikke desto mindre er det fakta, at vi skal gøre noget anderledes, hvis vi skal nå at vende skuden, inden det er for sent.

”Men hey!” tænker du nok, ”vi har flere bæredygtighedsinitiativer i gang og har pt. igangsat fase 2 af vores nye bæredygtige supply chain (ECO-Chain 2.0), vi har trivselsmålinger, månedlige bæredygtighedsarrangementer og så har ledergruppen lige været samlet til seminar på Bjergkøbing Strandhotel, hvor de blev kloge på cirkulær økonomi og algebaserede hudprodukter.”

Og jo, I har da gang i noget, men der er bare et lille problem med bæredygtighed. Og det problem fortæller jeg om nu, så nu skal du spidse ører.

Bæredygtighed er ikke løsningen

Bæredygtighed kan være svært at pakke ind i en begrebskasse, dels fordi alle bruger det om alt muligt, og dels fordi der er mange forskelige aspekter inde over begrebet, så det bliver ganske komplekst.

Bæredygtighed kommer for alvor på banen i Brundtlandrapporten fra 1987 – 1987!

Der arbejdede mine forældre hårdt på at nedregulere mit behov for sut, så det er altså ikke en helt ny tanke. Men altså, i Brundtlandrapporten bliver bæredygtighed beskrevet som en proces, hvor udvikling skal gøres ”bæredygtig for at sikre, at den opfylder nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov.”

sagt på en anden måde: hvis du bruger alt toiletpapiret nu, så har dine børn intet at servicere din bagdel med om 40 år

Det er et holistisk scope, der understreger, at vi skal tænke både på mennesker, natur og miljø samt økonomi. Og for at gøre det lidt mere kompliceret, så hænger det hele sammen i en stor pærevælling, så når du skal skabe en bæredygtig indsats overfor miljøet, ja så skal den også hænge sammen med menneskene og økonomien osv.

I dagligdagssprog betyder det helt simpelt, at vi ikke skal bruge alle ressourcer nu, for så har fremtidens generationer ingenting. Eller sagt på en anden måde: hvis du bruger alt toiletpapiret nu, så har dine børn intet at servicere din bagdel med om 40 år. En bæredygtig tilgang skal stoppe den nedadgående spiral, stoppe klima- og biodeversitetskrisen samt de stigenden psykiske problemer.

Det skal ikke blive værre, og man skal sørge for, at der er den samme ”mængde” tilbage, når man har brugt sin del.  Og her ligger det føromtalte lille problem. For hvis vi nu bliver flere og flere, så er det jo ikke nok bare at opretholde det, vi har nu. Og hvad nu hvis den nedagående spiral ikke bliver stoppet, af at vi fastholder status quo? Og hvad nu hvis antistress-indsatsen ikke forhindrer den gode arbejdskraft i at forsvinde? Ja hvad så?!

Vi kan jo for sjov forestille os, at vi kunne være 100% bæredygtige, ja så kunne vi nok komme i mål, men lad os være helt ærlige – det kommer jo ikke til at ske.

Der er simpelthen brug for en mere proaktiv tilgang for at skabe den nødvendige forandring for en positiv fremtid. Og derfor skal vi snakke om en regenerativ tilgang.

Og hvad er en regenerativ tilgang så?

Min gode kollega Tim Struck (der sammen med Jakob Nørlem, er en af dem du skal spørge, hvis du virkelig vil blive klog på det regenerative) skriver, at hvor bæredygtighedsbegrebet overordnet set handler om, at vi skal reducere og gerne neutralisere effekten af skadelige handlinger, så betyder det, at når noget er regenerativt, at det ikke blot reducerer og neutraliserer skadelige handlinger, men at det faktisk efterlader mere værdi, end det tager.

I forhold til eksemplet med toiletpapir, så vil det betyde, at vores nuværende forbrug vil skabe mere toiletpapir til din alderdom, således at du slipper for de pinefulde oplevelser ved et-lagspapir, men i stedet kan kaste dig ud i et trippeltlagsorgie fra Lambi.

Skal vi kigge på den regenerative tilgang på et kontinuum og i forhold til bæredygtighed, så vil det se således ud:

Ps. Det de-generende hentyder til alt, vi har gjort siden industrialiseringen og stadig gør de fleste steder; vi bruger ressourcer og mennesker som aldrig før. Som eksempel kan du kigge lidt på earth overshoot day for 2021, der var den 29. juli.

Opstillet i sådan et kontinuum giver det, måske lidt forsimplet, en ganske tydelig understregning af, hvorfor det giver mening at kigge på en regenerativ tilgang. I et organisationsperspektiv vil en bæredygtig tilgang betyde, at man søger at reducere miljøbelastningen samtidig med, at man opretholder den givende produktivitet og forhåbentlig sikre at kunne blive ved med det i fremtiden.

En regenerativ tilgang har som tillæg til det bæredygtige et potentiale til at forbedre vores miljø samt at øge den eksisterede produktivitet og i forlængelse heraf mindske sandsynligheden for, at den vil falde i fremtiden.

Det gør sig både gældende som et resultat af innovative løsninger på ressourceudfordringer og deraf konkurrencemæssige fordele, og fordi en regenerativ tilgang til den interne organisering og arbejdsliv holder på de gode medarbejdere, hjælper dem til ikke blot at ud- og opretholde livet, men vokse af det, blive sundere både fysisk og mentalt og giver dem de bedste forudsætninger for at løse deres job.

Det er derfor, vi skal snakke mere om en regenerativ tilgang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Regenerativ tilgang