Hvorfor regenerative ledere mediterer

af Promentum A/S | okt 3, 2022 | Artikel

Af Louise Lykke Kronstrand, Bæredygtig Bevidsthed

Ser man Laura Storm, pioner indenfor regenerativ ledelse, på scenen er det ikke ualmindeligt at se hende lukke øjnene og bede deltagerne vende blikket indad. Og hos mange af de ledelsesteoretikere, som regenerativ ledelse bygger ovenpå, herunder Frederic Laloux og Otto Scharmer lægges der vægt på at opbygge evnen til at kigge ind ad igennem konkrete øvelser og praksisser.

Kigger vi på Patagonia, den succesfulde virksomhed som for mig at se, er et stærkt eksempel på en regenerativ virksomhed, så har de fleste af deres CEOs igennem tiden haft en dyb personlig indre praksis, blandt andet i form at buddhistisk meditationstræning.

Men hvad er det lige mindfulness eller andre fordybelsespraksisser kan, og hvad har det at gøre med regenerativ ledelse? Lidt kritisk kunne man spørge: Er det ikke blot en luksus at vende blikket indad når verden brænder, og vi har brug for forandringer og handling NU?

I denne artikel peger jeg på den indre fordybelse som et nøgleelement i fremtidens lederskab. Indre udvikling er ikke længere kun et positivt add-on, men snarere en forudsætning for ægte innovation, systemisk tænkning, langsigtet og vedvarende handling, empati og psykologisk tryghed og ikke mindst produktivitet.

Og her er mindfulness én af flere veje til netop disse effekter. Vi skal dykke mere ned i, hvordan mindfulness virker, samt hvordan det indre arbejde forbinder sig til det ydre arbejde. Jeg slutter artiklen med konkrete bud på, hvad du selv kan gøre – hvis du har lyst.

Balance skaber vækst

Regenerativ ledelse besvarer spørgsmålet: Hvilken type af ledelse er der brug for for at bringe klode og mennesker i trivsel og balance? Ikke fordi økonomisk vækst ikke er vigtigt fra det regenerative perspektiv. Men som følge af en erkendelse af, at vores økonomiske vækst er fuldstændig afhængig af, at kloden trives og menneskene på kloden trives. Vi kan ikke vækste længere end til klodens og menneskenes grænser.

Og omvendt kan vi se, at et økosystem i balance af sig selv genererer resiliens, overflod og naturlig fremdrift. Vi behøver altså ikke finde eller skabe kreative løsninger, overskud og fremdrift. Det er det naturlige resultat af en natur i balance: menneskets indre og ydre natur.

Ungdommen viser os dette. Mange af dem er opmærksomme på klodens trivsel. De vil arbejde steder, hvor de kan gøre en forskel og i virksomheder, der har et stærkt purpose. Utallige rapporter dokumenterer stigende mental mistrivsel hos de unge. De siger fra overfor knokler-mentalitet, insisterer på et liv i balance og reagerer med ”quiet quitting”, hvis vi forsøger at presse på.

Et system i balance

Hvilke betingelser skal til for, at et system kan bevare og genoprette balancen? Lad os kigge lidt på naturen, for naturen er formidabel til at genoprette balance. Tænk på, hvor effektivt din krop heler et sår. Helt af sig selv. Uden du behøver GØRE noget. Så længe du kan lade processen være og for eksempel undlade at kradse i såret.

Michelle Holliday, pioner indenfor regenerativ ledelse, beskriver fire primære principper for det resiliente økosystem.

Diversitet og mangfoldighed. Jo højere grad af forskellighed og diversitet imellem enkeltdelene i økosystemt, desto mere resiliens og modstandskraft.

Konvergens: Helhed og integritet. Netop for at rumme de divergerende kræfter, er et klart formål og en tydelig retning afgørende for økosystemets resiliens.

Åbne, dynamiske relationer imellem enkeltdelene. Informationer, energi og stof kan flyde frit imellem systemets dele.

Selvorganisering. Økosystemet søger af sig selv konstant i mod balance i dynamisk udveksling med input indefra og udefra.

Disse principper kan vi overføre på grupper, fx organisationen eller teamet for at fremme den iboende robusthed i økosystemet. Men vi kan også overføre principperne på vort menneskelige indre, idet krop, nervesystem og hjerne er et økosystem i sig selv.

Tre relationer er afgørende

Jævnfør de ovenstående principper er relationer og ikke mindst kvaliteten af relationer af stor betydning fra det regenerative perspektiv. Blandt andet fordi det antages, at værdien opstår i relationen snarere end i systemets enkeltdele.

Særligt tre fundamentale relationer fremhæves; nemlig relationen til os selv, relationen til andre og relationen til naturen (Hutchins & Storm, Scharmer). Vi kan spørge, hvordan kvaliteten af relationen på alle tre niveauer er: Er relationen åben, bevidst og omsorgsfuld?

Eller er den snarere det modsatte: ubevidst, kritisk og lukket? Og hvilke konsekvenser har det længere ud i systemet? Den regenerative leder har øje for, at relationer kan være henholdsvis de-generative eller re-generative, og at relationer skal have bevidsthed og plejes, så de forbliver regenerative. Mindfulness og meditation er en vej til at træne et mindset af omsorg for os selv, for andre og naturen. Vi træner evnen til ”nærvær”, som af Storm og Hutchins (2019) beskrives som:

”Nurturing a deep relationship to your inner self (inner nature) and your relationship with others and the world (outer nature).”

Mindre EGO, mere ØKO

Otto Scharmer, ekspert i ledelse og organisationsudvikling fra MIT og medskaber af Teori-U, beskriver det som den største nuværende ledelses-udfordring at skifte perspektiv fra det, han kalder EGO system awareness til ECO system awareness: “It’s a shift that requires us to expand our thinking from the head to the heart. It is a shift from an EGO system awareness that cares about the well-being of oneself to an ECO system awareness that cares about the well-being of all, including oneself. (Scharmer & Kaufer, 2013)”

Han er blandt flere fortalere for at ændre vores tankegang og vores bevidsthed i en mere helhedsorienteret retning, hvor vi både er bevidste om helheden og sammenhænge, men også lader vores handlinger og valg guide af en sans for helheden og ud af en omsorg. Og ikke kun en omsorg for os selv og for vores nære men for relationer og liv i bredere forstand. Et grundlæggende skifte fra fokus på adskilthed til forbundethed. Fra del til helhed.

Mindfulnesstræning påvirker de førnævnte 3 relationer ved at opøve følgende:

  • Helhedstænkning
  • Langsigtet tænkning og handlen
  • Indre diversitet
  • Indre bæredygtighed
  • Ægte innovation
  • Indre kompas
  • At trives i ubehag
  • Self compassion

Lad os kigge nærmere på dem.

Helhedstænkning og systemisk tænkning

At være leder kræver i stigende grad evnen til at navigere i høj grad af kompleksitet. Komplekse systemiske udfordringer, som kræver komplekse systemiske løsninger.

En bevidsthed som kan rumme kompleksitet, paradokser og modsætninger uden at kollapse i forsimplede hurtige løsninger er derfor en vigtig evne. Vil vi oprigtigt videre med den bæredygtige omstilling, kræver det også et systemisk mindset:

”Kun igennem et mere fundamentalt skifte imod systemtænkning, tænkning i helheder frem for i enkeltdele, vil vi kunne opnå den nødvendige forståelse af, hvordan verden hænger sammen, og hvordan menneskers aktiviteter påvirker kloden som helhed (Richardson, 2019).”

Vores hverdagsbevidsthed opfatter ofte i ”enten-eller”, hvor imod vi med træning kan opøve evnen til i højere grad at tænke i ”både-og”. Mindfulnesstræning udvider bevidstheden og tænkningen, fordi vi bevæger os fra en automatiseret tænkning til at mere åben og inkluderende perception og tænkning.

Mindfulnesstræning tager i høj grad afsæt i sanserne, som kan beskrives som ”dørene ind i nuet”. Igennem kontakt med sanserne øges fornemmelsen for vores fælles forbundethed. Krop forbindes med hoved (fordi man ganske enkelt mærker kroppen i øvelserne). Man forbinder sig med omverden og med naturen (fordi man opnår en stærkere kontakt igennem sanserne). Mindfulness og det som kaldes naturforbundethed går hånd i hånd og forstærker hinanden positivt. Naturforbundethed er forbundet med mental trivsel og øger bæredygtig adfærd.

Og så er en helt afgørende forudsætning for at kunne tænke ”både-og” og rumme komplekse helheder evnen til at opleve en vis afstand til tankerne. Når vi omvendt er meget identificerede med tankerne, forsvinder den lille afstand. Får vi tankerne lidt på afstand, giver det ofte plads til at se den anden side af sagen. Den afstand til tankerne kaldes defusion (modsat fusion, hvor vi er smeltet sammen med tanken) og trænes igennem vedvarende mindfulnesstræning.

Langsigtet tænkning og handling

Evnen til langsigtet tænkning bliver mere og mere et vigtigt aktiv. Efterspørgslen efter bæredygtige løsninger kræver for eksempel, at vi tænker i langsigtede og langtidsholdbare løsninger. Som leder gælder det både ift. strategisk planlægning og produktudvikling men også ift. menneskerne, du leder.

Men fra indlæringspsykologien ved vi, at vores adfærd i høj grad styres af den belønning, som er tættest på i tid og rum. Det sker automatisk og ubevidst. Det betyder, at vores tænkning og adfærd nemt bliver meget kortsigtet. At have øje for den langsigtede konsekvens eller effekt kræver derfor en aktiv mental indsats. Det kræver bevidsthed og igen den lille afstand til tænkningen kaldet defusion, som vi kan træne igennem mindfulness.

Indre diversitet

Diversitet og inklusion er i den grad kommet på agendaen. Og som vi så det tidligere, så er diversitet faktisk også en del af opskriften på et modstandsdygtigt økosystem. Lige som vi også ved, at forskelligheder er vejen til øget kreativitet og problemløsning.

Men ydre diversitet forudsætter det, vi kunne kalde ”indre diversitet” – en evne til at udholde og rumme modpoler og indre konflikter. Forstået på den måde, at jo mere vi er i stand til at samarbejde med samt give plads til ”det fremmede” og uforståelige i os selv, desto bedre kan vi respektfuldt samarbejde med det, vi ikke forstår udadtil. Eller sagt med andre ord: Hvordan vi relaterer til os selv, afgør hvordan vi relaterer til andre. For eksempel vil jeg ofte se ned på mennesker uden så meget struktur, hvis jeg selv mestrer en høj grad af kontrol.

I meditation møder vi uundgåeligt ubehag og opøver aktivt evnen til at udholde og give plads til de sider af os selv, vi ikke umiddelbart identificerer os med eller bryder os om. Vi lærer at rumme og respektere begge sider af dét af være menneske.

Indre bæredygtighed

Fordi krop, nervesystem og hjerne er et økosystem, kan krop og hjerne regenerere og lade op af sig selv. Det vil sige, hvis vi giver dem lov. For lige som foråret kun kommer på baggrund af vinterens dvale, så har nervesystemet og hjernen også brug for dvale for at regenerere. I dette perspektiv er stressrespons eller det at have travlt ikke forkert. Det handler om pausen og muligheden for at lade op.

Ægte innovation

Tiden kalder på ægte innovation. På radikalt nye løsninger. Vi kan ikke løse nutidens udfordringer med gårsdagens løsninger. En træt og stresset hjerne økonomiserer. Det vil sige, den vil være tilbøjelig til at genbruge fortidens tanker og servere løsninger, som blot er gamle ideer i nye indpakninger.

Skal vi have fat i de virkeligt gode ideer og løsninger til fremtiden, kræver det en hjerne i overskud. En presset hjerne er ikke en kreativ hjerne. Akkurat som enhver elitesportsudøver ved, at kroppen har brug for restitution for at klare det utrolige, har hjernen også brug for restitution, når den skal præstere ud over det sædvanlige

Mindfulness og brug af stilhed kan give hjernen og nervesystemet den pause, der skal til, for at systemet af sig selv kan genoprette balancen.

Indre kompas

At lede i en fremtid (og nutid) præget af hyper-kompleksitet og hyper-foranderlighed kræver et stærkt indre kompas og nye måder at navigere på. Lederen må opøve evnen til at være konsistent på en dynamisk, transparent og autentisk måde, som er i konstant udveksling med omgivelserne. Lederen kan ikke længere læne sig op ad stærke og solide holdninger og meninger, da disse hurtigt forældes i en foranderlig verden.

Mindfulness eller anden fordybelsespraksis giver det fornødne refleksionsrum til at stoppe op, give plads til nye tanker og perspektiver på sit liv og på egne værdier. Af og til kan blot det at være stille med sig selv gøre, at man af sig selv kommer i dybere kontakt med sine værdier. Eller man får rum til, at de dybere spørgsmål om måden, man lever eller leder på, kan få plads. Den løbende justering og re-kalibrering ift. eget værdisæt er afgørende for det autentiske lederskab.

Endvidere kan mindfulnesstræning opøve evnen til at navigere i høj grad af kompleksitet, fordi vi får en mere bevidst adgang til signaler fra kroppen, fra følelser, hjertet og instinkterne. I kombination med vores fornufts-hjerne kan disse gøre det nemmere at træffe beslutninger i høj kompleksitet. Fordi vores mentale kapacitet ofte ikke er tilstrækkeligt til at overskue det fulde billede.

At trives i ubehag

En meget vigtig evne, som opøves igennem mindfulnesstræning, er evnen til at rumme og være med indre ubehag. Vores kamp-flugt system er aktivt mange gange om dagen og resulterer i vrede, nervøsitet, usikkerhed og angst. Igen sker det ofte ubevidst og automatisk, og vores reaktioner og handlinger bliver tilsvarende impulsive og ubevidste.

Mange menneskelige konflikter og uhensigtsmæssig adfærd udspringer af den manglende evne til at udholde den indre ubehag uden at handle (med det samme). Mindfulnesstræning giver os et sekunds bevidsthed og frihed lige dér, hvor ubehaget opstår.

Vi kan trække vejret med det og derfor vælge, hvordan vi vil handle frem for at handle ubevidst med negative konsekvenser og energispild til følge. Mange mennesker er gode til at udholde eller undertrykke ubehag. Men det er ekstremt energikrævende.

Omvendt kan det at lære at trives i ubehag gøre os bedre til at rumme og løse konflikter samt at udnytte det kreative potentiale, der opstår når modsætninger mødes.

Self compassion

I takt med at vi optræner evnen til at udholde ubehag og at acceptere de forskellige sider af os selv, får vi muligheden for at møde os selv med selvomsorg. På det indre plan er det at give plads til os selv, som vi er, med alt hvad vi rummer. Selvomsorg eller self compassion kan trænes som en muskel. Indre selvkritik aktiverer vores nervesystem og er dermed ikke energi-økonomisk på de indre planer. På den korte bane kan pisken måske drive én fremad, men på den lange bane dræner og slider det.

Vil du gerne i gang?

Mindfulness og meditation er som nævnt blot én af flere veje til at opøve de samme indre evner og til selvrefleksion. Selvfølgelig kan man sagtens være en regenerativ leder uden at sidde i lotusstilling hver dag. Aktivt at integrere stilhed, naturen eller strukturerede skærmfri pauser er andre veje. Og vil man sikre, at selvkonfrontationen kommer med, er ledercoaching eller anden form for mentorship en vej, man kan overveje.

Hvis du skulle have fået lyst til prioritere en fordybelsespraksis i dit regenerative lederskab, kan du starte med følgende første trin – og så eventuelt på sigt prøve kræfter med trin 2 og 3.

  1. I løbet af din arbejdsdag kan du øve dig i at skabe plads til pausen. Tag tre minutter (sæt et ur), hvor du ikke kigger på skærm. Du kan lukke øjnene og kontakte åndedrættet. Eller du kan blot stille dig og kigge ud ad vinduet og lade tanker være tanker.
  2. Sæt tid af dagligt til fordybelse. Gerne på samme tidspunkt hver dag, så det på sigt bliver en rytme. Mærk åndedrættet i kroppen. Når opmærksomheden vandrer væk fra nuet, ud på tanker og lyde, bringer du den venligt tilbage til nuet/åndedrættet. NB: At opmærksomheden vandrer er IKKE en fejl – det er en del af træningen.
  3. Stilhedsretræte. Opsøg en stilhedsretræte, hvor du over længere tid, fx en weekend er i stilhed noget af tiden og hvor mobilen er slukket. Retræteformen sætter en ramme for at opleve de dybere effekter af stilhed og meditation.

Fælles for alle 3 gælder, at det ikke handler om at blive afslappet nu og her, men snarere handler om at træne visdom, mental fleksibilitet og robusthed over tid. At gå efter de langsigtede effekter og opøve og styrke de ovennævnte ledelseskvaliteter.

Litteratur

The mindfulness initiative. Rapport (2022) Reconnection: Meeting the Climate Crisis Inside Out

https://www.themindfulnessinitiative.org/reconnection

S. Schutte and J. M. Malouff (2018) Mindfulness and connectedness to nature: A meta-analytic investigation, Pers. Individ. Dif., vol. 127

Hutchins, G. & Storm, L. (2019) Regenerative Leadership. The DNA of Life-Affirming 21st century ogranisations. Wordzworth Publishing.