Tim Struck

Strategisk bæredygtig forretnings- og organisationsudvikling

Vi er trådt ind i et årti, hvor bæredygtighed for længst er gået fra at være nice-to-have til at være et grundvilkår for alt liv. Og med vedtagelsen af FN’s 17 verdensmål tilbage i september 2015 fik vi et globalt manuskript for langsigtede løsninger, der kun kan realiseres gennem en ambitiøs og helhedsorienteret indsats.

Jeg tror derfor på, at fremtidens organisationer, forretningsudvikling og forandringsprojekter i endnu højere grad kommer til at bygge på helhedsforståelse, ansvarlighed, samskabelse og kreativitet.

Jeg ønsker at bidrage til denne udvikling på en måde, hvor både processer og effekter kan mærkes, måles og dokumenteres.

Det kan jeg hjælpe med:

  • Rådgivning, design og implementering af strategisk bæredygtig forretnings- og organisationsudvikling
  • Ledelses- og organisationsudvikling for fremtidens bæredygtige organisationer
  • Kompetenceudvikling af ledere og projektledere
  • Procesfacilitering

Om Tim

Tim har 20 års rådgivnings- og konsulenterfaring med udvikling af ledelse, organisation og forretning. Han hjælper kunder og samarbejdspartnere med at skabe forretningsmæssig værdi, der bidrager til en bæredygtig verden.
Han kombinerer sin omfattende ekspertise med state-of-the-art indsigt i bæredygtig ledelse. Han bruger især erfaringer fra Sustainable Living System og regenerativ ledelse til at hjælpe ledere og organisationer med at lykkes i fremtiden.

Privat bor Tim sammen med Bettina. Og begynd ikke at tale om hunde – så får I hele historien om deres jagthunde, der hver dag får lokket dem i skoven. Uanset vejret.

Tim Struck Tim Struck