Regitze Siggaard

Strategisk sundhed og praktisk adfærdsdesign

Min store passion er at hjælpe mennesker med at få et liv og arbejdsliv, hvor de trives – og samtidig passer godt på sig selv. Mit fokus er derfor at skabe rammer og vilkår på arbejdspladsen, der understøtter dette. Jeg interesserer mig særligt for, hvordan arbejdspladserne kan arbejde med sundhed fra et strategisk perspektiv, hvor sundhed og trivsel ikke er noget, som ”kommer forbi en gang imellem”, men som opleves hver dag på arbejdet.

Jeg har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse de sidste 30 år hos både store og små, offentlige, private og NGO-arbejdspladser. Jeg arbejder som sundhedsstrateg hos Velliv (Pension), hvor jeg hjælper vores kunder til at arbejde mere systematisk og målrettet med trivsel og sundhed, fordi det skaber en god bundlinje.

Det kan jeg hjælpe med

  • Undervise i strategisk sundhed
  • Uddanne nøglepersoner (HR, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter) til at implementere løsninger
  • Rådgive om effektive metoder til at få effekt hos forskellige medarbejdergrupper
  • Vejlede om løsninger og leverandører indenfor sundhed og trivsel
  • Holde foredrag om mental, social og fysisk sundhed 
  • Hjælpe med at udvikle årshjul og kommunikation til implementering af nye vaner

Om Regitze

Regitze har udviklet, bidraget til og gennemført mere end 100 strategiske sundhedsprojekter på danske arbejdspladser. Hun har en solid ballast med en baggrund som levnedsmiddelingeniør i kombination med efteruddannelse indenfor adfærdsdesign og voksenpædagogik og neuroscience. Hun er optaget af nye måder at påvirke mennesker fx kombinationen digitalt og fysisk i blended læringsforløb. Og så har hun et stort netværk af virksomheder, faglige og interesseorganisationer som hun flittigt og gensidigt har gavn af.

Regitze Siggaard Regitze Siggaard