Magnus Cramer Storgaard

Konsulent

Cirkulær Økonomi

Samfundet kræver omstilling. Vi er som virksomheder nødt til at revurdere, hvordan vi arbejder og producerer vores produkter, og her kommer cirkulær økonomi til at spille en central rolle. Jeg er særligt optaget af arbejdet med at udvikle forretningsmodeller ud fra cirkulær økonomiprincipperne. I det arbejde kigger man på, hvordan man optimerer produkterne, så virksomhedens overordnede aftryk reduceres. Dette arbejde kan både være at optimere disse produkter, men også at arbejde med serviceaftaler eller etablere meningsfulde partnerskaber med virksomheder, der er til gavn for begge parter.  

B Corp

Udover cirkulær økonomi er jeg optaget af B Corp-certificering.

B Corp er en virksomhedscertificering, der er med til at sætte rammerne for fremtidens virksomheder. B Corp-.certificerede virksomheder forpligter sig til at arbejde holistisk i forhold til virksomhedens indvirkning på samfundet, miljøet og dets medarbejdere.

Et begreb som Greenwashing fylder mere og mere for tiden, og her er B Corp et redskab, som virksomheder kan bruge til at dokumentere, at de ikke bare taler om bæredygtighed, men at der rent faktisk er handling bag ordene. For at virksomheder kan blive B Corp-certificerede, skal dokumentationen være i orden – og det sørger jeg for hus Promentum.  

Om Magnus 

Som konsulent og designingeniør i bæredygtighed bidrager Magnus med sin viden inden for cirkulær økonomi og værktøjer såsom livscyklusvurdering, der kan hjælpe virksomheder til at forbedre dele af deres arbejde med bæredygtighed. Derudover har Magnus arbejdet med Promentums B Corp -ertificering og besidder altså redskaberne til at hjælpe virksomheder med at navigere i B Corp-certificeringsprocessen.

Magnus kommer med en bachelor i Bæredygtigt Design fra Aalborg Universitet og starter på sin Kandidat i Bæredygtig Omstilling på Roskilde Universitet til september. 

 

Magnus Cramer Storgaard Magnus Cramer Storgaard