Mennesker er forskellige og har forskellige behov og ønsker. Det er jeg meget bevidst om og har stor respekt for. Den mangfoldighed man møder blandt mennesker er faktisk en af mine store drivkræfter i mit arbejde.
Noget af det bedste jeg ved, er nemlig den interpersonelle kontakt – det at snakke med forskellige mennesker og typer, sætte sig ind i deres udfordringer og afdække deres behov, er det, der giver mig energi. For mig findes der ingen bedre følelse end at hjælpe et andet menneske med at udvikle sig, og det er det, jeg hjælper vores kunder med her hos Promentum.
Om Irma
Irma er vores salgskonsulent inden for projektlederuddannelse for byggebranchen.
Hun har en uddannelse i leisure management, og inden hun kom til Promentum har hun solgt netværksgrupper og været konstitueret salgsleder i en telebutik.
Når Irma ikke arbejder, så bruger hun sin tid med sin mand og deres to børn. Hun har familie spredt udover meget af Nordeuropa, så familien bruger også en del tid på at rejse rundt på familiebesøg.
Irma besidder lidt af et sprogøre, og som barn lærte hun at tale tysk ved at se fjernsyn fra den tyske tv-kanal RTL. I dag taler hun det flydende.