Viden

fra os til dig

Har du styr på den indre bæredygtighed i dit projekt?

Ann Graugaard Pedersen / [email protected]

Bæredygtighed. Alle taler om det. Der findes ikke den strategi, hvor begrebet ikke indgår. Det er vejen frem. Projekter skal være med til at skabe den udvikling – og dermed også dig som projektleder!

For nylig spurgte jeg en række projektledere og projektchefer om, hvad de forbandt med begrebet. Ikke overraskende kredsede en del af svarene omkring miljø, CO2 og genbrug. Eller populært sagt: Reduce, Reuse, Recycle. Det er det, der fylder i mediebilledet. Der, vi er startet.

Og det er da også vanvittig vigtigt, at vi har styr på den del, som handler om den ydre bæredygtighed. Vores aftryk på den verden, vi lever i, og den arv, vi giver videre til kommende generationer.

Men begrebet ”bæredygtighed” dækker over så meget mere.

Grundlæggende handler det om at bidrage med mere end du tager til det livssystem, du er en del af. Både i forhold til de ydre omstændigheder som miljø, biodiversitet, affaldssortering, CO2, produktion og etablering af partnerskaber på tværs af virksomheder. Men også i forhold til den indre del af cyklussen, som omhandler det indre liv i organisationen. Den måde vi samarbejder, leder og organiserer os på. Evnen til at skabe en sund balance i arbejdslivet.

Som projektleder – og leder af en projektleder – kan du gøre en kæmpe forskel i forhold til den indre bæredygtighed.

Nogle af de ting du kan gøre er følgende:

  • Dyrk relationerne og styrk tilliden i dit team
  • Sæt projektdeltagerne fri
  • Skab klare rammer og planlæg smidigt
  • Giv mere end du tager

Dyrk relationerne og styrk tilliden i dit team
At være tryg og have oplevelsen af at være en del af et fællesskab er helt centralt for at kunne bidrage konstruktivt og effektivt i projektet. Det gælder både inden for projektets organisation – om du er til SCRUM, vandfald eller samskabelse – og i konteksten omkring projektet.

Noget af det, der hjælper stærke relationer på vej, er helt lavpraktisk at lære hinanden at kende.

Her skal du som projektleder spørge ind og være nysgerrig. Tilliden er fundamentet for at turde være ærlig i samarbejdet, og den kommer, når man føler sig tryg, set og hørt. Hvis du som projektleder kender dine projektdeltagere godt.

Hvis du er nysgerrig på deres præferencer, faglighed, værdier og drømme, har også du et langt bedre grundlag for at turde slippe grebet om alle dele af projektet og slippe dine projektdeltagere fri. Derigennem skaber du den psykologiske tryghed, der er en ramme for stærkt teamsamarbejde.

Sæt projektdeltagerne fri
At sætte projektdeltagerne fri betyder, at du evner at støtte dem, du leder i projektet uden at ville diktere, hvordan opgaven skal løses. At du slipper den faglige kontrol og giver projektdeltageren høj grad af indflydelse på opgaveløsningen – selvfølgelig under forudsætning af, at ansvaret matcher de kompetencer, der er nødvendige for at kunne løfte opgaven.

Det er ikke det samme som, at du ikke må følge op på milepæle eller give sparring. Der skal aldrig være tvivl om, at du er der. At du støtter, er opmærksom og rammesætter den fælles opgave. Det handler om at styrke den kapacitet, du har, og på tværs af teamet give mulighed for at navigere smidigt i et selv-organiserende flow.

Skab klare rammer og planlæg smidigt
Hvis sveden stille og roligt begynder at pible frem ved tanke om at slippe kontrollen, fordi det nu engang er den arbejdsform, du er mest tryg ved, så er der to ting at sige:

  1. Du skal stadig sætte en klar ramme, hvor inden for friheden kan folde sig ud
  2. Fake it till you make it – der er ingen vej uden om for fremtiden projektledere

Forudsætningen for at den dominerende kausale logik kan vige pladsen for en tids- og rummæssig logik – den orden, der træder i kraft, når selvorganiseringen træder ind og alle navigerer i forhold til hinanden og konteksten – er, at vi er enige om rammen. Hvad arbejder vi hen imod? Hvad er vores overordnede formål og ambition? Og hvilke fixpunkter har vi – milepæle, deadlines, krav…?

En af de bedst bevarede hemmeligheder i debatten om projektledelse er, at rationelt designede projekters succes er totalt afhængig af selvorganiserende processer

Kristian Kreiner i ‘Kreativ projektledelse i kaos’.

 

Det er en illusion at tro, at vi kan planlægge alt. At vi fra skrivebordet kan forudsige de klogeste træk. Vi er dybt afhængige af at være lydhøre overfor vores omgivelser. Lytte. Observere. Navigere. Justere. Som fugle i flok, der skaber de smukkeste mønstre i luften, når de flyver i tusindvis uden at ramle ind i hinanden. Det kan de kun, når de kender grundreglerne – i projekter er det mål, ambitioner og kulturelle spilleregler. Og det er dig, der som projektleder i høj grad er med til at definere dem.

Giv mere end du tager
Den kultur, du gennem din ledelse af projektet er med til at skabe, danner grundlag for, hvor bæredygtigt jeres samarbejde, organisatoriske strukturer og projektet som sådan er. Er der balance i regnskabet?

Det var tidligere nok. Det er det ikke længere, hvis du vil være en af de seje projektledere, der lykkes godt i fremtidens virkelighed.

Efter en årrække, hvor stress på det nærmeste er blevet en epidemi, og hvor vi har følelsen af at skulle nå det hele på den halve tid – og løbe et maraton ved siden af – bliver det i stigende grad vigtigt at tænke over, hvordan du som projektleder kan tilføre mere, end du tager. Hvordan du kan skabe et arbejdsmiljø og nogle strukturer i og omkring projektet, som er berigende for dem, der er med – og for dig selv.

Regenerativ ledelse er det begreb, du skal dykke ned i.

Det er kunsten at lede ud fra en grundlæggende forståelse for, at alt er indbyrdes afhængigt i en tids- og rummæssig logik. Som med biodiversiteten, der lider under de mange års industrialisering. I overført betydning er det også, hvad der sker i projekter, hvor du som projektleder ikke plejer og nurser det guld, du har mellem hænderne, når du får stillet kompetencer og ressourcer til rådighed i projektet.

Du dræner deres mulighed for at spire, blomstre og formere sig – for at se og skabe mulige nye løsninger eller håndtere aktuelle udfordringer konstruktivt. For at udvikle deres kompetencer, dele viden og udfordre hinanden konstruktivt.

Så: Bruger du dine projektdeltagere som samarbejdspartnere i en skøn indbyrdes symfoni, eller dikterer du en på forhånd fastlagt march? Det er spørgsmålet. Kender du svaret?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du styr på den indre bæredygtighed i dine projekter?