Viden

fra os til dig

Giv mig dit ur, og jeg skal fortælle dig, hvad klokken er

Alexander Holten Steffen / [email protected]

Eller 4 eksempler på hvornår eksterne konsulenter er det rigtige valg for din organisation, samt 2 eksempler på det modsatte.

Organisationer, der står over for beslutningen om enten at benytte interne ressourcer eller at bruge eksterne konsulenter til et projekt eller en opgave, bør afveje fordele og ulemper på forhånd. Den kontekst, som valget skal træffes i, spiller også en stor rolle.

Men før vi går videre, så lad os lige slå fast, hvad det egentlig er en ekstern konsulent er og hvad en ekstern konsulent laver.

Den eksterne konsulent

En ekstern konsulent er en udefra kommende fleksibel ressource der diagnosticerer problemer, leverer praktiske løsninger baseret på sin ekspertise og erfaring og udfører kritiske analyser til forretningsudvikling.

En konsulents arbejdsbeskrivelse kan dermed potentielt indeholde mange ting, og konsulenter kan bruges til både store og mindre opgaver. Men fælles for de forskellige opgaver er, at der er et ufravigeligt krav til kompetencer.

Så hvornår er der brug for denne eksterne bistand? Her kommer mine bud på 4 eksempler, hvor eksterne konsulenter er den rette løsning.

1 – Ekspertise

Den vigtigste grund til, at man bør ansætte eksterne konsulenter, er ekspertise.
Ekspertisen kommer typisk fra en omfattende erfaring fra tilsvarende opgaver i fortiden.

Eksterne konsulenter har værktøjskassen fyldt med erfaringer om, hvad der virker og ikke mindst, hvad der ikke virker.

Man får som organisation således både gavn af andres succeser og fejltagelser; det eneste krav til organisationen er, at man skal have en opgave, hvor der er brug for denne ekspertise.

Forskning har desuden vist, at der ofte er mere tillid til eksterne konsulenter, når det kommer til opgaver, hvor der er krav til specialiseret ekspertise, eller hvis det drejer sig om en kompleks funktion i organisationen.

2 – Uafhængighed

Brug af eksterne konsulenter giver en organisation mulighed for at hyre ressourcer, der kan agere som uafhængige aktører. Dette skal ses i modsætning til de interne ressourcer, der typisk i høj grad er afhængige af deres arbejdsplads, og som således ikke nødvendigvis kan agere objektivt.

Derudover kan denne uafhængighed være med til at udvikle en organisation.

I Tyskland er der et udtryk, der hedder Betriebsblindheit – groft oversat til “operationel blindhed”. Nogle gange bliver en organisation, der er vant til at arbejde på en bestemt måde, blind over for ineffektivitet, simpelthen fordi “det er sådan, vi altid har arbejdet.”

At få et par nye uafhængige øjne til at hjælpe kan være en reel game changer.

3 – Fleksibilitet

Når man benytter sig af ekstern konsulentbistand får man en hurtig tilføjelse af erfaring og kompetencer. Eksterne konsulenter er erfarne professionelle, der ikke skal udvikles eller introduceres til et emne eller en opgave, før de kan levere. Onboardingen er således kortvarig, og resultaterne kommer hurtigt.

Hvad endnu vigtigere er, at så snart opgaven er løst bliver konsulenten offboarded. Man er således i stand til at reagere hurtigt på ændringer og udviklinger i dine projekter, uden nogen langsigtede økonomiske forpligtelser.

4 – Omkostningseffektivitet

At bruge eksterne konsulenter repræsenterer en investering, men konsulenter kan spare en organisation for både tid og penge.

Eksterne konsulenters erfaring øger sandsynligheden for, at projekter bliver gennemført på bedst og hurtigst mulig vis. Og sammenligner man omkostningerne ved eksterne konsulenter med eksempelvis en mislykket eller forsinket systemimplementering eller organisationstransformation, så er udgiften til konsulenter minimal.

Derudover sparer man omkostningerne ved en fuldtidsansættelse, hvor det skal huskes, at de sociale omkostninger udgør op til 50% oveni lønudgiften.

Så konsulenter er svaret på alt?

Ud fra ovenstående kan det virke som om, at eksterne konsulenter er et sikkert redskab, man altid kan benytte sig af med fordel – men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

Så hvornår er det så en dårlig løsning at benytte ekstern konsulentbistand?

1 – Der mangler et defineret problem og mål for opgaven

Det er altid en god idé at have et specifikt slutmål og succeskriterier i tankerne, inden man indgår et samarbejde med eksterne konsulenter.

Hvis dette ikke ligger fast, er der risiko for, at det konsulentarbejde, der leveres, ikke stemmer overens med det reelt ønskede.

Denne udfordring kan blandt andet opstå, hvis en organisation har for travlt, og løsningen bliver at ”så hyrer vi nogle konsulenter” uden rigtig at tage stilling til, hvad man gerne vil have dem til.

2 – Man kan selv

Min salig morfar sagde altid: ”Hvis man kan selv, så skal man selv”.

For det første er det spild af penge, hvis opgavens kompleksitet ikke retfærdiggør investeringen. Det vil skabe intern uro og utilfredshed, hvis man ser sin organisation spilde penge på eksterne ressourcer.

Derudover så skal man huske, at eksterne konsulenter også er mennesker, der som alle andre gerne vil levere og bidrage.

Så hvis det er et spild af tid, og opgaven nemt ville kunne løftes internt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at benytte sig af eksterne konsulenter – især hvis det er et længerevarende engagement.

Helt overordnet er et centralt budskab, at organisationer ikke har brug for konsulenter til at fortælle dem, hvad klokken er, hvis de selv er i besiddelse af et ur.

Hvad er dine erfaringer med eksterne konsulenter? Hvornår har det fungeret eller ikke fungeret?

Og i øvrigt, hvor mange konsulenter skal der til for at skifte en lyspære?

Gæt, og jeg giver dig svaret.

1 kommentar til “Giv mig dit ur, og jeg skal fortælle dig, hvad klokken er

  1. Godt skriv, Alexander:-)

    Jeg gætter på 42.

    Jeg synes i øvrigt det er nogle gode eksempler – som du nævner så kan tiden være en begrænsende faktor selvom man “kan selv”, og vi har før investeret en god portion tid i optræning af konsulenter, og efterfølgende set hvordan de også fremadrettet har kunnet bidrage væsentligt – også over længere perioder. Altså har onboardingen været en god investering. Så kan man overveje – skulle man have fastansat i stedet? Måske, men vi ser også hvordan nogle konsulenter “skifter” til en permanent stilling og op den måde sikrer man en rigtig god forhåndsindsigt i hvad den pågældende konsulent kan “i virkeligheden”. Desuden så bevarer man stadig fleksibiliteten, selvom konsulenten er der gennem længere perioder.

    Selvom man er konsulent, så er medejerskab og følelsen af at være med på et Team også en vigtig nøgle til “den gode” performance. Så selvom faglig “ekspertise” er en vigtig grund, til at bruge konsulenter, så vil jeg mene “menneskelig” ekspertise også en lige så vigtig faktor. Kan du kommentere lidt på hvilke menneskelige kompetencer du ser som noget af det vigtigste for en konsulent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.