Foregribelse af det regenerative paradigmeskift – Et begivenhedsfilosofisk perspektiv

af Kim Gørtz | okt 31, 2023 | Artikel

Om at blive til på det kommendes vegne

Dette er sammenskrivningen af et hovedbudskab fra Ole Fogh Kirkebys tanker i: ”Begivenhedsledelse og handlekraft” (2006, s. 181-191 & s. 245-253). Nedenstående tanker er det teoretiske – og dermed kontemplative – grundlag for tre metodiske fremstillinger af, hvordan vi nærmere kan foregribe det kommende regenerative paradigmeskift. Denne foregribelse handler mere om de indre stemninger og grundlæggende indstillinger. Disse kan dog også kan praktiseres i sociale og via med-menneskelige relationer.

Det bedste vi kan gøre er at finde grundlaget for at kunne gøre os værdige til det, der kommer til at ske, og for at kunne dette, må vi undersøge muligheden for at kunne blive til gennem begivenhedernes ethos. Det kræver en form for skabende modtagelighed, en alternativ grundindstilling, som dels forudsætter en evne til at skelne mellem hvad der er i vores magt, og hvad der ikke er i vores magt, og dels, at gribe de muligheder, som de kommende begivenheder giver. Vi må med andre ord kunne give tilfældet chancen, og samtidig acceptere det uundgåelige.

At blive værdige til det kommende regenerative paradigmeskift

Uanset hvad, må vi acceptere vores magtesløshed, og konstant tilstræbe at forme livet i det godes billede. Dette kræver ordentlighed, men også redelighed, fordi vi må give tilsagn gennem fri accept, og således praktisere en åben indstilling. Samtidig må vi praktisere generøsitet og tilbyde fristeder. Dette muliggør at blive hændt af det gode, at overgå os selv. At søge og undersøge, uden at foregribe. At skærpe vores opmærksomhed, og fuldføre, så godt vi kan, det vi skal, i anstændighed.

Vi tilstræbe at holde meningens rum åbent og vente på det rette øjeblik i livets nøgne midte. Derfra må vi dyrke evnen til at udsætte, søge med åbent sind, og turde gøre det uforudsigelige, forlade os på at give frugterne til en anden. Vi må udfolde en følsomhed, som beror på mildhed og kollektive konstellationer. Som en anden pausens mestre må vi improvisere i sam-passion. Ikke at ville sit eget, men ønske, at alt sker, sådan som det sker. Evne at være det at kunne – i en fuldkommen stilhed, der omslutter det, der sker. Vi må skabe begivenheden sammen gennem vores sansepraksis og berøringssans.

Måden hvorpå vi kan foregribe det kommende regenerative paradigmeskift tilskrives hermed en begivenhedsfornemmelse, hvor fx læren om brugen af pausernes nærvær – besindelsespauserne – og de pludselige udbrud og opbrud, kan berøre os på sådanne måder, at vi tager vores liv op til revision. Vi må skifte sind, helt skifte livsindstilling og skabe frisættelses-fællesskaber, leve efter det gode, (gen)finde harmoniske steder; tale, lytte og svare i al blufærdighed, forløse vores hemmelighed, og finde den lidenskab, som virkeliggør lykke og selvfornemmelse; livsfølelsens stemthed og helhedssynet på tilværelsen.

Er du interesseret i mere viden fra Kim Gørtz og Ole Fogh Kirkeby? Så lyt til podcasten ‘Hapitus Raptus’ her.