En regenerativ organisation er livgivende i alle sine økosystemer. Den skaber forudsætningerne for liv, og for at livet kan udvikle og udfolde sig både internt i organisationen og eksternt ud i verden.
Ja, faktisk eksisterer dette skel mellem inde og ude af organisationen slet ikke i den regenerative organisation. Men det skriver jeg om en anden gang.
I dag handler det om ledelsesdogmet ”Forbind din organisation til verden – og tag ansvar for jeres særlige bidrag”, der er et af syv dogmer i ’Den regenerative ledelsesstjerne’.
Når vi, i Promentum, hjælper vores kunder med at videreudvikle deres organisation og blive mere regenerative, så er dette ledelsesdogme et afgørende fokusområde.
Dogmet indeholder to afgørende regenerative principper:
Forbundethed og det deraf følgende ansvar for et livgivende bidrag til økosystemet.
Men hvordan arbejder organisationer så med dette dogme?
Først og fremmest handler det om, at organisationen rent faktisk bliver bevidst om sit særlige og livgivende bidrag til dens eksterne økosystemer.
Altså, hvordan bidrager organisationen til liv? Til at skabe forudsætningerne for liv, og til at livet kan udvikle og udfolde sig i dens økosystemer?
Hvilket bidrag er omverden afhængig af fra organisationen?
Vilde spørgsmål i en traditionel organisationsforståelse, men fundamentale og eksistensberettigelsesspørgsmål i det regenerative organisationsparadigme.
For tiden, hvor vi kan adskille organisationen fra dens omgivelser, er forbi.
I fremtiden forstår organisationer sig selv som en del af sine eksterne økosystemer og tager ansvar i disse, samt for dens særlige bidrag.
I transformationsprocessen mod dette, er det vores erfaring, at det kan være hensigtsmæssigt at have fokus på følgende:
1. Forbind organisationen med omverdenen
Understøt økosystemtænkning i organisationen, arbejd ud fra en holistisk tilgang og tag ansvar i forhold til de andre aktører i organisationens eksterne økosystemer.
2. Livgivende hverdagspraksisser
Skab praksisser, der understøtter organisationens bidrag.
Dette indebærer at implementere regenerative forretnings- og hverdagspraksisser og værdikæder, der bidrager til liv i organisationens mange økosystemer.
3. Cirkulære løsninger
Deltag i cirkulære økonomi-initiativer og partnerskaber, der fremmer genbrug og genanvendelse af ressourcer, og dermed både gavner organisationen, miljøet og resten af dens eksterne økosystemer.
4. Glokal ansvarlighed
Indgå i aktiviteter, projekter, partnerskaber og investeringer, der støtter både lokale og globale samfundsudviklingsinitiativer i relation til organisationens særlige bidrag.
Det kan virke uoverskueligt, men det er de små skridts rejse, hvor det ene skridt naturligt fører til det næste.
Så det handler om at få taget de første små skridt i den rigtige retning og herefter blot følge bevægelsen videre.