Hvis du skal være dygtig til at facilitere processer, så indebærer det, at du er en dygtig vært. Og for at være en dygtig vært kan det være nødvendigt med nogle nyttige værktøjer.
I mit værtsskab benytter jeg mig af mange forskellige slags værktøjer. Min krea-kasse er f.eks. fyldt med navneskilte, bordplaner, balloner, malertape og selskabslege – alt det gear, som jeg kan bruge til at facilitere øvelser der kan styrke de sociale relationer blandt mine kursister.
Hvorfor? Fordi det skaber gode betingelser for motivation og læring. Fællesskab forpligter, og hvis der er noget vi mennesker godt kan lide, så er det at have noget fælles at snakke ud fra. En sjov aktivitet, et navneskilt, en planche vi har lavet sammen eller lignende.
Så det er det, jeg har fokus på i dette indlæg: det sociale rum.
Ja, det er måske lidt kontradikterende, at jeg i en tid, hvor der aldrig har været større efterspørgsel og fokus på virtuelle læringsrum, vil slå et slag for det fysiske. Altså, på den anden side af Corona!
Stærke relationer giver et trygt miljø
Hvordan er stemningen til dine møder og workshops? Hygger folk sig? Er de ’landet i rummet’ eller sidder de og tænker på alt muligt andet? Er der en god tone?
Stemningen i rummet kan afhænge rigtig meget af de relationer, vi får opbygget. Det kan derfor godt betale sig at arbejde med at styrke relationerne i forbindelse med læringsprocesser.
Forskning har nemlig vist os, at vi lærer bedre, når vi føler os trygge, og vi ved også, at vi er mere åbne for at modtage nye inputs, når vi har tillid til den, som taler. Noget vi måske glemmer, når det skal gå stærkt, og vi skal nå meget på kort tid.
Jeg har til dato faciliteret mere end 150 workshops, og jeg har aldrig fortrudt én icebreaker, som jeg har brugt til at slå hul på tavsheden og indbyde til relationsopbygning. Jeg har kun fortrudt de gange, hvor jeg ikke fik etableret en god stemning, inden jeg gik i ”leverance-mode”. De gange det er sket, har jeg stået tilbage med en følelse af ikke at have inviteret mine deltagere ordentligt ind i læringsrummet sammen med mig.
Vi skal være trygge, før vi deltager
Forestil dig at du ankommer til middag hos en bekendt og ingen hilser på dig ved ankomsten. Langbordet bliver så småt fyldt op i takt med, at vi nærmer os spisetid, men det er meget tydeligt, at de der kender hinanden sætter sig sammen.
Du føler dig ikke rigtig velkommen før din sidemand smiler og rækker dig sin nyvaskede og afsprittede hånd og spørger ”hvem er det nu du er?”.
Aaah, nu kan du slappe af! Et menneske har set dig i øjnene og vist interesse for dig. Nu melder selvtilliden sig, og du har nu mod på at blande dig i diskussionerne om klima og om hvilken vej toiletpapiret skal vende.
Min pointe er ikke, at folk skal sidde lårene af hinanden eller, at vi skal bruge al vores dyrebare tid på at gøgle rundt og teambuilde, før vi kan nå til det, som er sagens kerne. Min pointe er, at vi ikke kommer uden om, at det for de fleste mennesker betyder noget at føle sig set, hørt og anerkendt – inden det forventes at vi snakker og deler i plenum.
I en læringssammenhæng er det også afgørende, at vi minimerer stress i hjernen, for at skabe de bedste betingelser for læring.
Så når du planlægger din proces – hvad end det er en times møde, en heldagsworkshop eller noget tredje, så husk at have disse tre ting for øje:
Tag værtsskabet på dig
Det kan virke latterligt at sige, men desværre oplever jeg, at det ikke er en selvfølgelighed. Giv deltagerne hånden/næven/albuen, når de kommer, og spørg ind til dem.
Det er svært at have modstand mod en, som, man egentlig synes, virker ret rar. Sørg også for, at deltagerne får introduceret sig for hinanden, hvis de ikke kender hinanden.
Du skal ikke bruge halvdelen af tiden på teambuilding, men gør det, der lige kan lade sig gøre. Det kan være noget med at starte mødet med et kort fælles check-in eller et par faciliterede samtaler med sidemanden.
Så får alle ”varmet op”, set hinanden i øjnene og vendt noget sammen, inden fokus skal være på indholdet.
Mød deltagerne, der hvor de er, og led dem
Det kan godt betale sig at træne sine spejlneuroner op til en proces, så du møder folk, med den energi de selv har, og leder dem i den retning, dit produkt kræver.
Er der noget som støjer hos dem, så få lige taget toppen med en kontrolleret deling, inden I går videre. Oftest vil folk bare gerne høres/af med det som fylder. Når den støj i hovedet er fjernet, er det nemmere at være til stede som deltager.
Skab tryghed og opbyg mod
Det er meget ”Vygotskisk” sagt, men hvis dine deltagerne skal turde sige noget foran hinanden og dele tanker om udfordrende temaer, så hjælper det at have vendt tankerne med en sidemand først. Det hjælper i særdeleshed også, hvis de har grint eller haft fysisk kontakt med hinanden, og til det kan selskabslege være utrolig nyttige.
OBS: Husk at mærke rummet, inden du slynger selskabslege ud. Hvis vi skal til at ’lege’, så skal vi føle os meget sikre i både formål, sammenhold og i vores relation til facilitatoren. Hvis ikke vi gør det, kan det være totalt ødelæggende for læringsrummet. Start derfor småt og byg ovenpå.
Den dygtige facilitator
Det er meget komplekst at arbejde med det sociale rum i forbindelse med læringsprocesser. Der er mange lag i det. Det handler både om at opbygge og styrke relationer, have god situationsfornemmelse og evnen til at guide folk.
Facilitatoren skal lave en tydelig rammesætning og en forventningsafstemning, så folk køber ind på det, som er formålet med processen. Den dygtige facilitator skal skabe de rammer, der sikrer tryghed, overskud og fokus hos den enkelte deltager, der gør, at man får lyst til at bidrage til læringsrummets fællesskab.
Alle kan lære at blive dygtige til at facilitere, og der er masser af inspiration at hente på nettet og i diverse bøger. Derudover kender jeg en konsulent, som er en rigtig procesnørd og altid er klar på at dele råd og øvelser (hun hedder Maja og hun er mig).