Forandring fryder
Få ekspertsparring til din forandringsudfordring
Forandringsprocesser er krævende at arbejde med og endnu vanskeligere at få succes med. Derfor tilbyder Promentum nu, at du kan tage din forandringsproces under armen og komme til inspirationsdag, hvor du kan få indsigtsfuld viden og konkret sparring på din situation.
Konceptet er ganske enkelt: Du får frit lejde til at dele dine udfordringer med os, der deltager på dagen, og sammen prøver vi at komme nærmere dine næste skridt.
Det foregår i vores lokaler på Kompagnistræde 34, og her samler vi op til 10 deltagere ad gangen, der kommer med hver deres forandringsproces.
Vi stiller vores eksperter i forandringsledelse og projektledelse, samt regenerativ ledelse og transformation gratis til rådighed.
Vores udbytte er til gengæld at blive endnu skarpere på hvilke elementer i forandringsprocesser, der er generiske og hvilke, der er unikke og forskellige fra forandring til forandring.
Forandring fryder foregår på udvalgte fredage fra kl. 13-16 og vi slutter af med at skåle for en god weekend.
Programmet
Kl. 13.00:
- Velkommen, formål og forventninger
- Bordet rundt – hvem har hvilke forandringsprocesser med?
- Workshop 1: Hvor er din forandringsproces i forløbet?
- Workshop 2: Hvad er formålet med jeres forandringsproces og jeres ambition?
- Workshop 3: Projektledelse af forandringsprocesser i praksis
- Workshop 4: Regenerative principper for levende forandringer
- Workshop 5: Designes fra gang til gang alt efter hvem der deltager
Kl. 16.00:
- Skål og god weekend
Tilmelding
Når du tilmelder dig, så beskriv kort din forandring. Det giver os mulighed for at sammensætte de rigtige grupper af deltagere.
Du er ikke garanteret deltagelse.
Bliver du udvalgt til at deltage er det gratis, men afbud senere end mandag i samme uge eller udeblivelse på dagen koster 1.000 kr. + moms.