På vej mod et nyt innovationsparadigme

af Promentum A/S | feb 21, 2023 | Artikel

– Anne K. Roepstorffs læsning af Leen Gorissens bog ”NI – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence”, Del II: Kap. 1, Introduction.

“As a citizen of the so-called developed world, I wonder, have we developed the wrong things? Have we forgotten to develop ourselves?”

Dette citat fra Leen Gorissens introduktionskapitel I bogen ”Ni – Building the Future of Innovation on millions of years of Natural Intelligence” sætter scenen for Gorissens grundlæggende pointe, der skal vise vejen for nye veje til og måder at skabe innovation på.

Innovation op til i dag har, i Gorissens øjne, ikke gjort os ’smarter’, som hun skriver det på engelsk, og som på dansk kan oversættes både til, at innovationen ikke har gjort os klogere, men også, at innovation ikke har gjort os mere effektive. Hun mener, at innovation i stedet har gjort os mere indskrænkede. Og hun bakker denne påstand op med forskning, der viser, at øko-toksicitet, som blandt andet luftforurening, hæmmer kognitive evner. Og selvom tekno-økonomiske landvindinger har udvidet både menneskelig rigdom og levealder, så er antal af raske år faktisk nedadgående. Innovationens fokus har været at generere mere profit, men spørgsmålet er, om vi virkelig profiterer, eller om vi med Gorissens ord ”are entertaining and enterprising ourselves into extinction”? Masseproduktion gør produkter billigere, men hvad vi ikke betaler i penge, ender vi i stedet med at betale i helbred, levedygtighed og livskvalitet!

Eksemplerne på dette faktum er desværre overvældende: 80% af al drikkevand i verden er forurenet med mikroplastpartikler, der forstyrrer hormoner og andre vitale, fysiske processer. Nyfødte kommer til verden med hundredvis af skadelige kemikalier i deres små kroppe. Høje mængder af ukrudtsmidler såsom glyfosat er blevet spredt i private haver, på golfbaner og i landbruget og er siden blevet spredt til luften, vi indånder, vandet vi drikker, jorden vi bor på og er derfor også at finde i vores kroppe. Den kemiske cocktail, som vi udsætter os selv for, er forværret af luftforurening og en medvirkende faktor til kræft, slagtilfælde, hjertesygdomme, astma, diabetes, overvægt, demens og andre neuro-psykiatriske komplikationer. Alene i Storbritannien er 40.000 årlige dødsfald tilskrevet luftforurening, der koster både sundhedsvæsen og erhvervsliv mere end 20 milliarder £ hver eneste år.

Det vil sige, at partikler og kemikalier, skabt af mennesker, ikke forbedrer, men dræber liv, og alle dele af jordens habitater er påvirkede af dem. Problemet er, at vi samtidig har skabt et samfund, hvor vi er så travle og indvævet i de etablerede måder at leve og arbejde på, at vi har svært ved at bemærke, at insekter udryddes, koralrev dør og fysiske og mentale sundhedsproblemer eksploderer. Så resultatet er, at vi har skabt en paradoksal livsform, hvor vi ofrer natur og vores sundhed for at tjene penge, bare for at bruge det indtjente på at genoprette natur og sundhed igen.

Selvom vi har opfundet en masse smarte gadgets, som blandt andet mobiltelefoner og robotter, er vi i følge Gorissen stadig utrolig ineffektive i vores fremstillingsprocesser. Ifølge Circularity Report 2019/2020 opererer hele vores industrielle system kun på 9% effektivitet. Det betyder, at mere end 90% af vores ressourcer ender som affald. I Nordamerika er kun 1% af alle materialer stadig i brug efter seks måneder.

På den baggrund er det måske heller ikke så mærkeligt, at kun 25% af ansatte i verden går motiveret på arbejde, for hvem bliver motiverede og stolte af at lave et produkt, der ender op som affald få måneder efter? Den belgiske økonomifilosof, Rogier De Langhe, mener, at den nuværende epidemi af udbrændthed ikke er en krise af for meget arbejde, men af for lidt mening – mennesker mangler mening i deres arbejdsliv. Liv ønsker at leve eller som evolutionsbiologen Tamsin Woolley-Barker siger, så ønsker liv at skabe næste generation og sikre dens succes. Gorissen opsummerer: ”Therefore, meaningless jobs that trash the planet are eroding human nature too”.

Konklusionen på denne analyse er derfor, at vi desværre ikke er så fantastiske ingeniører, designere og ledere, som vi tror, vi er. Hovedparten af de løsninger, som det industrielle samfund har skabt, skaber nu flere problemer end løsninger. Pesticider skaber super-skadedyr. Antibiotika skaber superbugs. Kemoterapi skaber super-kræftceller. Vi er i et våbenkapløb, som traditionel innovation ikke kan vinde.

Det er derfor oplagt, at vi har brug for et nyt innovationsparadigme!

Nyt innovationsparadigme inspireret af NI

For Gorissen er der ingen tvivl om, at inspiration til dette paradigme i højere grad kan findes i NI (Natural Intelligence)’s 3.8 milliarder års erfaring end i for eksempel AI, der i hendes formulering stadig er på blestadiet. Biomimicry3.8, der var den første organisation i verden til at oversætte naturens gennemtestede strategier til designprincipper for menneskelige innovationsudfordringer, sammenligner jordens levealder med et kalenderår. I det perspektiv udfolder hele menneskets historie på jorden sig alene i den sidste halve time af året, dvs. d. 31. december kl. 23.30 og frem. Den industrielle revolution er repræsenteret af de sidste to sekunder, inden rådhusklokkerne slår. Den største udfordring for mennesker er derfor, som novicer på denne jord, ikke at ende op i puljen af de 99,9 % af arter på jorden, som uddør. Det er i virkeligheden ikke planeten Jorden, der har brug for en redning – det er os!

Vi må, med Jonathon Porrits ord, begynde at leve på Jorden, som om vi har tænkt os at blive her. Vi må ændre vores måde at leve på, så vi stopper med at ødelægge liv, men i stedet er med til at forny liv. I naturen uddør de arter, der ikke udvikler og fornyer sig – hvilket dermed også er vores bundne opgave: At udvikle og forny os i en livgivende retning.

Men vi kan ikke ændre vores systemer, hvis ikke vi først ændrer vores tankegang. Som co-founder af Biomimicry3.8, Janine Benyus, siger: ”After 3.8 billion years of evolution, nature has learned what works, what is appropriate, what lasts”. Naturens intelligens er altså langt mere sofistikeret end menneskelig intelligens, hvilket vi bør anerkende og drage inspiration fra. Lige nu er vi ved at lære, at den dybt forankrede rationalistiske, analytiske og reduktionistiske måde at tænke på ikke imødekommer de komplekse karakteristika, den virkelige verden faktisk består af – karakteristika som usikkerhed, flygtighed, tilfældighed og ikke-linearitet. I en stigende uforudsigelig verden bliver vi nødt til at udvikle og stole på en relationel og holistisk livssystem-tankegang – en tilgang, der er tættere knyttet til intuition end til rationalitet.

At lære fra naturen bliver mere og mere populært og mange etablerede virksomheder såsom Google, Nike, Patagonia, Boeing, Kohler, Natura, Ford, Procter & Gamble, General Electric, HOK Architects og Kraft inspireres af og udnytter Natural Intelligence. Men nogle virksomheder går også skridtet videre og ikke bare viser, at der er god forretning i at lade sig inspirere af naturen, men også ændrer spillereglerne i markedet i processen. Det er virksomheder som Interface, Pax Scientific, Sharklet Technologiens, Columbia Forest Products, Warner Babcock Institute for Green Chemistry, Biomatrica, Blue Planet, Turbulent, Veryan Medical, Waggl og New Forest Farm – eksempler, som vi vender tilbage til i fortællingen fra kapitel 5. Men det er heller ikke kun private virksomheder, der er inspireret af naturens intelligens – også offentlige institutioner og lokale organisationer lader sig inspirere af tematikker som selvorganisering, netværkssystem frem for hierarki­systemer og permakultur. Og selvom naturinspireret innovation ikke er nyt, hvilket mange oprindelige folk og kulturer ville kunne bevidne, så er udviklingen af en intentionel disciplin af efterligning af NI for at forbedre nuværende organisatoriske set-ups, fremstillingsvirksomhed, landbrug og design, helt ny.

Men det er vigtigt at bide mærke i, at når Gorissens taler om Natural Intelligence bygger det på et intelligens-begreb, der adskiller sig fra den konventionelle intelligensforståelse relateret til logik, forståelse og ræssonement. Når Gorissen bruger begrebet intelligens, henviser hun til den indbyggede intelligens eller iboende evne i alle de arter, der har formået at holde sig i live i milliarder af år. Natural Intelligence er altså kombinationen af alle de succesfaktorer, der har formået at opretholde liv på trods af millioner års forandring, forstyrrelser og massive omvæltninger.

Det er en tilgang til liv, intelligens og innovation, der er modsat af, hvad vi har gjort indtil nu; men som vi heldigvis ser indikationer på at være på vej i mange sammenhænge. Og når vi først har forstået, hvordan liv i virkeligheden udfolder sig, vil vi i Gorissens udlægning forstå, at det er vejen til et bæredygtigt samfund, idet bæredygtighed er et biprodukt og en sidegevinst af omlægningen til regenerativ værdiskabelse.

De nye indsigter og forståelser af livets udfoldelse er den rejse, som Gorissen tager os på i de næste kapitler, så vi med denne nye viden og forståelse siden kan ændre vores organisationer, innovationer og designs til at være livgivende frem for livsødelæggende. Så ’stay tuned’ på denne livsomvæltende og livgivende tur!