Viden

fra os til dig

Derfor bør der være fokus på trivsel og sundhed i arbejdstiden

Just Bendix Justesen / [email protected]

En times kombineret fysisk træning og fokus på mental trivsel i arbejdstiden kan øge effektiviteten med 7,3% hos medarbejderne. Det viser resultater fra implementering af strategisk trivsel og sundhed, som er lavet i samarbejde med fx Promentum og Esbjerg lufthavn.

Og arbejder man strategisk med sundhed på arbejdspladsen har det også vist sig, at man kan påvirke større dagsordener, som at reducere sygefravær og udligne ulighed i sundhed på samfundsniveau.

Men hvad vil det sige at arbejde strategisk med sundhed på arbejdspladsen? Hvordan ser det ud, når man tager sundhed op på et strategisk niveau? Og hvorfor sikrer det, at vi opnår langvarige effekter?

Opfattelsen af arbejdspladsens rolle i forhold til din sundhed ændrer sig

De fleste virksomheder tilbyder deres medarbejdere sund frokost- og frugtordning, adgang til træningslokaler, sundhedstjek og sundhedsscreening, støtte til fitnessabonnement og behandlingsordning i form af kiropraktor, psykolog og fysioterapeuter eller lignende. Og dermed har både offentlige og private virksomheder længe haft fokus på deres medarbejderes sundhed.

Men det har vist sig, at der er langt fra disse tilbud til at sundhed bliver en del af virksomhedens vision og en strategisk indsats. Uden fokus fra ledelsen og de nærmeste ledere på at støtte op om brug af sundhedstiltagene og løbende opfølgning på indsatser og effektmålinger, så har sundhedstilbuddene ingen effekt på bundlinjen eller på den lange bane.

Vi kan først tale om strategisk sundhed, når virksomheder sætter som mål at have sunde medarbejdere – og påtager sig ansvaret for medarbejdernes sundhed ved at sætte arbejdstid af til fx træning.

Disciplinen er ikke ny

At arbejde strategisk med at forbedre medarbejdernes sundhed er ikke noget nyt. Jeg startede rejsen med strategisk sundhed sammen med nogle dygtige kollegaer tilbage i 2005. Det udmøntede sig i følgende definitionen:

  • Sundhed skal være en del af virksomhedens vision, og dermed en del af den daglige drift. Sundhed indarbejdes i ledelsesmæssige beslutninger og der udarbejdes målsætninger på afdelingsniveau, som effektmåles årligt (Sundhedsstyrelsen 2008).

Formålet var at forbedre folkesundheden, mindske sygefravær og minimere ulighed i sundhed. Og måden at gøre det på er at gå gennem arbejdspladsen. For udover at arbejdspladsen får gevinst på bundlinjen ved at arbejde strategisk med at forbedre medarbejdernes sundhed, så har arbejdspladsen også en stor rolle i at få fat i de grupper, der er svære at nå gennem andre kanaler. Via arbejdspladsen er der mulighed for at fange nogle af de mennesker, som ellers ofte bliver tabt i sundhedssystemet. Kan vi lykkes med at rette op på det, kommer det os alle til gode på alle niveauer i samfundet – og giver ikke mindst effekt for livet hos de mennesker, der bliver inddraget.

Definitionen på strategisk sundhed tilbage fra 2008 er stadig gældende, og det vil den blive ved med at være.

Set i bagspejlet vat definitionen idealistisk. Der skulle gå næsten 10 år før vi så den realiseret i praksis. Kommunerne har været pionererne til at arbejde med strategisk sundhed, men de private virksomheder har nu for alvor også taget strategisk sundhed til sig.

Forskning dokumenterer effekten

For at få strategisk sundhed på dagsordenen var det nødvendigt at gennemføre forskning for at dokumentere, at det betaler sig at arbejde med strategisk sundhed på bundlinjen. Det vil sige, at strategisk sundhed er blevet evidensbaseret.

Flere Kommuner, regioner, pensionsselskaber og private virksomheder har i dag afdelinger med titlerne Strategisk sundhed og Strategisk forebyggelse mm. Det er en fantastisk udvikling, og en udvikling, der skal fortsætte – vi er først lige begyndt.

To slag skal stadig vindes

Der er to store slag vi skal vinde for at realisere effekterne ved strategisk sundhed:

  1. Vi skal blive gode til at implementere sundhedsløsninger, så vi sikrer, at vi rent faktisk får effekt af sundhedstiltagene
  2. og så har vi stadig et stykke vej at gå, for at få gjort op med ulighed i sundhed.

På baggrund af min forskning i strategisk sundhed, har jeg brugt de sidste fem år på at løse udfordringerne med implementering både i teori og praksis. Det har resulteret i evidensbaseret procesmodel, som sikrer implementering og kan fungerer i arbejde på tværs af arenaer. Dvs. at procesmodellen også kan bruges til at arbejde med ulighed i sundhed fx i bolig socialområder, og ungdomsuddannelser m.fl.

Du kan blive klogere på procesmodellen i en kommende artikel.

Mere om strategisk sundhed

Hver anden måned vil jeg sammen mine kollegaer i Promentum, og samarbejdspartnere i kommuner, på universiteter, brancheforeninger og pensionsselskaber skrive en artikel om de strategiske sundhedsforløb, som jeg arbejder med i Danmark.

Formålet med artiklerne er at give viden og inspiration samt sikre fortsatte udvikling af strategisk sundhed i Danmark. De forløb jeg arbejder med varer et – to år, og arbejder med de svære bundlinjer som sygefravær, effektivisering, nedslidning og ulighed.

Artiklerne følger både forløb i offentlige og private virksomheder.

Læg derfor vejen forbi Promentum.dk ind i mellem. Du kan også følge os på Linkedin eller abonnere på vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret – du kan tilmelde dig ved at klikke på den store orange knap nederst på denne side, hvor der står: “Tilmeld dig vores nyhedsbrev”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Frisættende ledelse