Case: Når en organisation mister sit liv – og genskaber det gennem flow, relationer og selvorganisering

Udgivet:

Opdateret:

Baggrund

En mellemstor dansk entreprenørvirksomhed oplevede, at dens kultur i stigende grad var blevet tung.

Virksomheden var fagligt stærk og leverede solide resultater, men hverdagen var præget af lavt engagement og begrænset motivation blandt medarbejderne. Samarbejdet fungerede inden for de enkelte teams, men på tværs af forretningsenheder var relationerne svage og ofte formelle.

Organisationen var samtidig præget af tydelige hierarkier, faste roller og en oplevelse af, at ansvar og beslutninger var bundet til position frem for opgaven.

Det begyndte at påvirke både trivsel, samarbejde og virksomhedens evne til at bevæge sig samlet.

Udfordring

Virksomheden stod med en kultur, hvor livet i organisationen var svækket.

Relationer blev overfladiske uden for de nærmeste samarbejdsflader, og samarbejdet på tværs blev præget af friktion, misforståelser og tilbagevendende konflikter. Opgaver bevægede sig langsomt gennem organisationen og mistede momentum i overgange mellem enheder.

Samtidig begrænsede de fastlåste strukturer og hierarkiske beslutningsveje organisationens evne til at reagere smidigt på opgaver og muligheder.

Den centrale udfordring blev derfor: Hvordan genskaber man en organisation, hvor samarbejde, relationer og opgaver igen kan bevæge sig naturligt – og hvor engagement, energi og retning opstår som en del af arbejdet?

Vores tilgang

Vi tog afsæt i en forståelse af organisationen som et levende system, hvor kultur ikke kan ændres direkte, men udvikles ved at genskabe de betingelser, der skaber liv, bevægelse og sammenhæng.

Arbejdet blev indledt med Promentums regenerative kulturanalyse, hvor organisationens aktuelle tilstand blev undersøgt i relation til 11 livsindikatorer – herunder flow, resonans, relationer, psykologisk tryghed og evnen til at samarbejde på tværs.

Analysen gjorde det muligt at identificere, hvor organisationens naturlige bevægelser var svækket, og hvor strukturer, mønstre og dynamikker stod i vejen for opgaveløsningen.

Fokus blev rettet mod at genskabe:

  • organisatorisk flow på tværs af enheder
  • stærkere relationer og psykologisk tryghed
  • resonans og social energi i samarbejdet
  • organisatoriske knudepunkter, hvor opgaver og beslutninger kunne samles
  • en organisering, hvor opgaven – ikke strukturen – er styrende

Målet var ikke at implementere nye løsninger, men at genetablere organisationens evne til selv at bevæge sig.

Det konkrete arbejde

Arbejdet blev gennemført som et praksisnært organisationsudviklingsforløb med ledelse og nøglemedarbejdere med direkte afsæt i deres daglige opgaveløsning.

Den regenerative kulturanalyse blev brugt aktivt som et fælles refleksionsrum, hvor organisationen arbejdede med at forstå sin egen tilstand og identificere, hvor flow, relationer og samarbejde brød sammen.

Herefter blev arbejdet forankret i konkrete opgaver og samarbejdssituationer i organisationens hverdag:

  • Etablering og styrkelse af organisatoriske knudepunkter, hvor tværgående opgaver blev samlet og drevet med tydeligt ansvar
  • Skabelse af rum for selvorganisering, hvor medarbejdere i højere grad kunne handle direkte på opgaver og koordinere på tværs
  • Identifikation og afvikling af strukturer, arbejdsgange og mønstre, der hæmmede organisationens naturlige udviklingsbevægelser
  • Arbejde med psykologisk tryghed i konkrete samarbejder, så medarbejdere turde træde frem, bidrage og håndtere uenigheder
  • Justering af samarbejdsformer, så opgaver blev løst på tværs af enheder frem for inden for faste organisatoriske grænser
  • Løbende arbejde med at styrke resonans og social energi i møder, samarbejde og ledelsespraksis

En central del af arbejdet var løbende at forenkle og løsne det eksisterende frem for at tilføje nye lag. Fokus var at understøtte opgavernes naturlige bevægelse gennem organisationen.

Undervejs udviklede organisationen en øget opmærksomhed på sine egne mønstre. Medarbejdere og ledere begyndte selv at identificere, hvor flowet stoppede, hvor relationer svækkedes, og hvor strukturer stod i vejen – og handle direkte på det.

Arbejdet udviklede sig dermed fra et forløb til en praksis, hvor organisationen i stigende grad selv tog ansvar for at skabe bevægelse og sammenhæng.

Udbytte

Virksomheden oplevede en tydelig forandring i både kultur, samarbejde og opgaveløsning.

Der opstod stærkere relationer på tværs af forretningsenheder, og samarbejdet blev mere direkte, tillidsfuldt og løsningsorienteret.

Samtidig steg engagement og motivation blandt medarbejderne. De oplevede i højere grad at være en del af en sammenhængende organisation, hvor deres bidrag blev set og gjorde en forskel.

Organisatorisk flow blev styrket, og opgaver bevægede sig mere smidigt gennem organisationen uden unødige stop og overdragelser.

Der opstod en højere grad af psykologisk tryghed, og konflikter blev i stigende grad håndteret som en del af samarbejdet frem for som barrierer.

Virksomheden udviklede samtidig en styrket evne til løbende at arbejde med sin egen kultur – og til selv at genskabe bevægelse, når den stopper.

Har du eller din organisation en lignende udfordring?

Så er du velkommen til at kontakte Mikkel Flod Storgaard – der tilbyder en uforpligtende sparringssamtale, hvor I kan vende dine/din organisations udfordringer.

Baggrund Et lederteam af kommunale institutionsledere oplevede en hverdag præget af højt tempo, mange samtidige opgaver og stigende kompleksitet. Medarbejderne i deres institutioner var fagligt
Baggrund En større dansk kommune oplevede stigende kompleksitet i opgaveløsningen. Flere forvaltninger var involveret i de samme borgerforløb, og der var et ønske om at
Baggrund En dansk kommune ønskede at forløse potentialet i kunstig intelligens (AI) i sin opgaveløsning. Ambitionen var at styrke kvaliteten i arbejdet og frigøre tid