Bæredygtighed er tidens store buzzword. Men hvad vil det egentlig sige at være bæredygtig? Er det bare at være ”dygtig til at bære”? Og hvis det er, hvad skal vi så være dygtige til at bære?
Vi kan nok godt blive enige om, at det er en god idé at få afklaret, hvad bæredygtighed er, før vi begynder at arbejde med det. Udfordringen er bare, at der ikke er et entydigt svar, fordi fortolkning af ordet tager afsæt i værdier, og værdier kan være forskellige fra menneske til menneske.
I de følgende afsnit får du derfor min opskrift på, hvordan du kan komme nærmere en fælles forståelse af bæredygtighed, så du kan styrke dine verdensmålsprojekter. Opskriften består bl.a. af spørgsmål til en dialogøvelse, der tager udgangspunkt i protreptik.
Men hvad er protreptik så?
Protreptik var et moralsk etisk dannelsesprogram inden for praksisfilosofien udøvet af filosoffer som Platon og Aristoteles på de antikke græske ledelsesakademier ca. 400 f.Kr.
Ordet ’protreptik’ betyder “at vende et menneske mod sig selv”, af verbet trépo, der er i familie med ordet trope (som betyder ’vendekreds’). Aristoteles opfordrede mennesket til at filosofere, og han skriver i ’Etikken’, at målet er at lære den enkelte, at det optimale er at gøre det gode for det godes egen skyld, ikke af pligt eller ud fra refleksion.
Med andre ord kommer individuel lykke og den gode verdensudvikling ud af en filosofisk tilgang til livet.
Vi bør altså starte med os selv og vores egne værdier, vores etiske ståsted, vores etiske bæredygtighed, vores handlinger, når vi vil skabe en bedre verden.
Vi må starte med os selv, i familien, i venskabet, i kollegaskabet, i organisationen, og en vej er at starte med at afklare vores værdier og grundholdninger. For det åbner mulighed for personlig og fælles udvikling, fælles ansvarstagen og konkrete handlinger.
Hvad betyder ’bæredygtighed’?
Slår vi ’bæredygtighed’ op på Ordnet står der: Sikring af holdbare positive resultater uden ødelæggelse af det foreliggende grundlag, fx miljø eller resurser. Synonymer for bæredygtighed er ord som balance, stabilisering, holdbar, robusthed, slidstærk, bærekraftig.
For at udforske og udfolde ordet yderligere, og kort sagt for selv at fatte hvad vi siger, når vi siger det, kunne vi også stille os selv og hinanden nogle af nedenstående men anderledes spørgsmål, hvor ordene får deres eget liv.
Ved at stille sig selv og hinanden betydningsfulde og reflekterende spørgsmål – men uden at være dømmende/fordømmende, da protreptik ikke har som mål at fremstå som et forhør, men som en dialogform, der sætter fokus på værdier og grundholdninger – kan vi nemlig komme nærmere ordenes betydning.
Dialogøvelse
Dialogøvelsen kan foregå to og to, eller i grupper. Den behøver ikke at tage mere end 15-20 minutter, og den tid kan være givet godt ud.
En logisk afdækkende spørgeramme:
- Hvor kommer bæredygtighed fra?
- Hvordan er bæredygtighed opstået?
- Hvordan står det til med bæredygtigheden i verden?
- Hvilken former har bæredygtighed?
- Hvad relaterer bæredygtighed sig til?
- Hvad er bæredygtighedens kvalitet?
- Hvor finder bæredygtighed sted?
- Hvor længe kan bæredygtighed vare ved?
- Hvad består bæredygtighed af?
- Hvad er det modsatte af bæredygtighed?
- Hvad kan være en trussel mod bæredygtigheden?
- Når bæredygtigheden er borte, hvad er der så tilbage?
- Hvad vil det sige at være et bæredygtigt menneske?
- Hvad kendetegner et bæredygtigt samfund?
- Hvordan ser en bæredygtig planet ud?
- Hvad er formålet og substansen, i bæredygtighedens væsen?
- Hvad kommer der til at ske med bæredygtigheden?
- I hvilken retning vil du gå med bæredygtigheden?
Spørgerammen kan også bruges i andre sammenhænge, hvis du erstatter de centrale ord med et andet begreb. Erstat fx bæredygtighed med frihed, retfærdig eller ansvar og sæt evt. virksomhed, kommune, NGO ind i stedet for samfund osv.
Jeg vil påstå, at vi bliver klogere på os selv og hinanden, i egen og fælles opfattelser af begreberne og deres betydning, hvilket er væsentligt for en videre proces, når vi arbejder med værdier. Det være sig i arbejdet med forståelse eller i arbejdet med mission, vision, mål, projekter, men også i de nære relationer som i ægteskab, familieskab, venskab og kollegaskab.
Anderledes spørgsmål giver anderledes svar
Hvis vi ønsker at skabe bæredygtighed på tværs af offentlige institutioner, private virksomheder og NGO’er og danne nye grænsebrydende tværsektorielle partnerskaber for at løse væsentlige problemstillinger sammen, son FN’s 17 verdensmål, så er der også behov for nye dialogformer.
Jeg tillader mig derfor at tro, at spørgsmålene herover kan hjælpe os til frigøre os selv og hinanden for stivnede forestillinger, handlinger og adfærd. I stedet kan de skabe grundlag for udfoldelse af værdier og grundholdninger, som mulig indgang til personlige og fælles udvikling og forståelse, i forhold til løsning af såvel eksistentielle spørgsmål, som i forhold til fælles løsningen af store udfordringer, som fx bæredygtighed.
Måske kan sådanne dialoger skabe grobund for, at vi ikke melder os ud af fællesskabet, men tværtimod tager større del i fællesskabet i erkendelsen af dybden af og vigtigheden af fællesskabet.
Er du interesseret i at læse mere om protreptik, kan jeg anbefale ”Protreptik i praksis” ved Kim Gørtz og Mette Mejlhede.