5 vigtige opmærksomhedspunkter, når du udvikler en regenerativ organisation

grafisk billede

Udgivet:

Opdateret:

At udvikle en regenerativ organisation kræver et nyt mindset og en radikalt anderledes tilgang til organisering, ledelse og samarbejde.
Målet med udviklingen af en regenerativ organisation er at skabe en levende organisation, der fremmer trivsel, og som er grundlæggende sund og helende at arbejde og opholde sig i – på linje med naturen.
Vejen er at indarbejde naturens regenerative principper i organisationens økosystemer.

Livet i vores organisationer kan ikke sættes på formel og heller ikke kontrolleres – så dør det.

Derfor handler en regenerativ transformation ikke blot om at implementere nogle bestemte elementer eller nye strukturer.
Regenerativ transformation har heller ikke en bestemt sluttilstand eller et fast slutpunkt. Regenerativ transformation er derimod en levende proces – noget, der altid er i bevægelse.

Essensen i at arbejde på at gøre sin organisation regenerativ er at sætte liv i centrum – at understøtte livet i organisationen. Og organisatorisk liv kommer til udtryk i mange forskellige former: som samspil og udveksling, som hygge, som fagligt og menneskeligt flow, som samarbejde, som gode relationer, som læring og udvikling osv. osv.

Regenerative transformationer handler grundlæggende om at skabe de bedst mulige forudsætninger for disse livsformer.

Men hvordan gør man det i praksis? Hvordan kan man konkret arbejde med at gøre sin organisation mere regenerativ?

5 vigtige opmærksomhedspunkter, når du udvikler en regenerativ organisation

Fra Promentums arbejde med at udvikle regenerative organisationer kommer her fem opmærksomhedspunkter. Elementer, vores erfaringer har lært os, er vigtige i udviklingen af regenerative organisationer.

1. Genforvild organisationen – slip kontrollen og skab bevægelse

Mange organisationer er blevet overstrukturerede og stive. De har gennem årene opbygget komplekse kontrolsystemer, hierarkier og procedurer, der hæmmer liv og flow.
Når organisationer skal gøres mere regenerative, kræver det ofte, at de genforvildes – det betyder, at vi må fjerne unødvendige strukturer og give mere plads til initiativ, autonomi og organisationens naturlige bevægelse.

Genforvildning er et begreb inden for det regenerative. Det kan skræmme nogen, men grundlæggende handler det blot om at nedbryde/fjerne strukturer, systemer, procedurer osv., der hindrer organisationens liv, energi, flow og bevægelser.

Men genforvildning kræver mod fra ledelsens side. Mod til at udvise tillid og give slip på kontrollen.

Lederne må lære at træde tilbage og skabe rammer, hvor medarbejdere kan tage ejerskab og lade deres faglighed blomstre. Ledelse er derfor noget andet i en regenerativ organisation. Her bygger ledelse på en sense and respond-tilgang, og ledelse er i højere grad facilitering – af liv og bevægelser.

2. Genforbind organisationen – skab stærke relationer

En regenerativ organisation eksisterer ikke i et vakuum. Den er en del af et større økosystem af mennesker, teams, samarbejdspartnere og omverdenen. Når vi genforbinder organisationen, skaber vi en strøm af energi og liv, hvor medarbejdere arbejder sammen på tværs af fagligheder og hierarkier.

For at styrke denne relationelle kapacitet må vi arbejde på at fjerne eventuelle uhensigtsmæssige siloer, skabe nye samarbejdsformer og opbygge tillid. Når organisationen fungerer som én samlet organisme, opstår en konfluens, hvor energi, idéer og faglighed smelter sammen på nye måder.

3. Sæt medarbejdernes flow og energi i centrum

I regenerative organisationer er flow et centralt ledelseskompas. Når mennesker oplever flow, er de mere engagerede, produktive og innovative.
Derfor handler en regenerativ transformation også om at designe organisationer, hvor flow understøttes – både individuelt og kollektivt.

Dette kræver ligeledes en ny lederadfærd. Lederne går fra at være beslutningstagere til at være flow-facilitatorer. En regenerativ leder skal evne at mærke, forstå og understøtte medarbejdernes energi og flow.

Det kræver også distribuering af det faglige ansvar og de faglige beslutningskompetencer. Ansvaret for de faglige beslutninger skal placeres hos dem, der har den nødvendige viden, og organisationsstrukturen skal være fleksibel nok til at tilpasse sig medarbejdernes og opgavernes skiftende behov for faglighed.

Derfor er regenerative organisationer ofte organiseret i former, der understøtter dette behov for smidighed og dynamik – i ad hoc-organisationer.

4. Skab knudepunkter – rum for det uforudsigelige

I jagten på effektivitet har vi fjernet mange af organisationernes naturlige knudepunkter.

Knudepunkter er de spontant opståede øjeblikke, hvor medarbejdernes veje krydses, og der opstår umiddelbart tilfældigt samvær mellem medarbejderne.
Det kan være ved frokosten, ved kaffemaskinen, ved opstarten af et møde, i elevatoren, ved besøg ved naboskrivebordet osv. osv.

Disse små møder er ekstremt vigtige for livet i organisationen og for medarbejdernes trivsel.
For det er i alle disse knudepunkter – i de små umiddelbart unyttige øjeblikke – at livet udfolder sig.
Det er i disse knudepunkter, vi hver især får fyldt tanken op med liv og menneskelig kontakt.

Og det er ofte i disse knudepunkter, at mening, fællesskab, videndeling, kreative løsninger, venskaber, relationer og psykologisk tryghed skabes.

Derfor handler regenerativ organisationsudvikling også om at skabe nye knudepunkter – rum, hvor mennesker kan mødes uden en fast dagsorden. Det kan være gennem længere frokostpauser, gåture i naturen, møder uden agendaer eller fysiske rum, der understøtter tilfældige møder.

Når vi skaber plads til det uforudsigelige, opstår nye idéer, relationer styrkes, og organisationen bliver mere levende.

5. Frihed kræver ansvar – byg en stærk fællesskabskultur

Frisættelse er også et centralt element i udviklingen af regenerative organisationer, men frihed fungerer kun, hvis den er forbundet med ansvar.
Medarbejdere må forstå, at de ikke bare er fri fra kontrol, men fri til at tage ansvar for fællesskabet.

For at lykkes med dette må organisationen skabe en kultur af gensidig forpligtelse. Lederne har en vigtig rolle i at fremme fællesskabstænkning og sikre, at medarbejderne forstår og har ejerskab over organisationens mission og deres rolle i denne.

Det er ligeledes vigtigt, at der skabes en organisationskultur, hvor alle har hinandens ryg.

Uden et stærkt fællesskab bliver frisættelsen kaotisk – men når det lykkes, opstår en organisation, der både er autonom, dynamisk og modstandsdygtig.

Den regenerative organisation er vejen frem

At udvikle en regenerativ organisation kræver, at du tør slippe kontrollen, skabe stærke relationer, prioritere flow, give plads til det uforudsigelige og opbygge et stærkt fællesskab. Når vi gør det, skaber vi organisationer, der ikke bare fungerer – men pulserer med liv.

Organisationer med mindre stress – og med mere trivsel, mere innovation, mere læring og mere liv.

Du kan læse om Promentums 1-årige lederuddannelse med certificering i Regenerativ ledelse her

Hvad er en regenerativ organisation? - En introduktion til en ny måde at organisere på Forestil dig en organisation, der ikke bare fokuserer på at
I denne artikel vil jeg gennemgå konceptet re-leaning, der er en af de metoder, vi anvender i Promentum til at genforvilde og genskabe livet i
Forsiden af en bog om regenerativ læring.
Promentums Mikkel Flod Storgaard har udformet 11 læringspointer fra vores arbejde med at udvikle og implementere frisættende og regenerative organisationer. Læringspointerne har følgende overskrifter: Læs
frisættende og regenerative organisationer